top
Brugere online: 13
Print side E-mail side 

Tips til teoriprøven

Selve teoriprøven foregår ved, at du skal klikke dig igennem en række spørgsmål, typisk med færdsel set fra førerens plads.

Du skal kun tage stilling til det, du kan se på billedet, med mindre der direkte spørges om andet. Det bliver oplyst, hvor hurtigt du kører, eller hvor du skal hen.  Derefter kommer et spørgsmål om, hvordan du vil forsætte, hvad du vil gøre, eller hvad du skal være særlig opmærksom på. Der kan også komme andre typer af spørgsmål.

Teoriprøven består af 25 billeder hvor du skal besvare en række spørgsmål, hver med op til 4 svarmuligheder for hvert billede.

Ud af de 25 billeder må du højst krydse forkert i 5 billeder.

1. forkert kryds i et billede tæller lige så meget som 4 forkerte kryds i det samme billede.

Hvad skal jeg huske?

Vigtigt: Husk at medbring nu det hele. Du bliver afvist, hvis du ikke medbringer:

  • Din ansøgningCheck at alle nødvendige underskrifter er påført.
  • LektionsplanCheck at dit navn samt alle nødvendige underskrifter er påført.
  • Offentligt udstedt legitimation med billedeF.eks pas.
  • Opholdstilladelse Eventuel opholdstilladelse skal medbringes.
  • Kørekort ved kontrollerende køreprøve Det inddrages, hvis du ikke består!

Kom velforberedt

  • Undgå stress. Mød i god tid til din teoriprøve, helst et kvarter før, dørene lukkes præcist. Hvis du kommer efter de har lukket døren, er prøven spildt og du skal betale for ny prøve og ny ventetid!
  • Når prøven er startet, skal du koncentrere dig, da stemmen og billederne kører automatisk.
  • Er du i tvivl om et svar, så husk, at din første indskydelse ofte er den rigtige.

Nervøs inden teoriprøven

Det er de fleste, men tænk på, at du er godt forberedt efter at have gennemgået teoriprøverne hos teoriklar.dk og er derved godt forberedt til teoriprøven. Du får desuden et par vejledende spørgsmål forud for selve teoriprøven. Der er heller ikke indlagt fælder i spørgsmålene. Det er ikke hensigten, at du skal dumpe!

Praktisk køreprøve

Husk at medbringe:

  • Ansøgning om kørekort.
  • Pas eller original dåbsattest/navneattest.
  • Evt. opholdstilladelse.
  • Elevhæfter (logbøger), alle underskrifter skal være der.

Ovennævnte gælder ikke for generhvervs- og erhvervselever.