Køretøjers manøvreegenskaber

Manøvreegenskaber mv.

For at undgå farlige situationer i trafikken er det godt at kende til andre køretøjers manøvreegenskaber, og hvordan føreren af dem kan orientere sig. På den måde kan du bedre opfatte og bedømme ting i trafikken, der kan udgøre en fare, og handle sikkert i forhold til dem.

Fartegenskaber

Hvis du kender motorcyklens evne til at accelerere og komme op i fart og ved, hvor hurtigt du kan køre i højeste gear, og hvor hurtigt motorcyklen kan komme ned i fart, når du bremser, kan du langt bedre vurdere forskellige trafiksituationer og reagere, så det passer til dem.

Styreegenskaber

Når du styrer, skal du tage hensyn til flere ting. Du skal vide, hvor hurtigt din motorcykel reagerer, når du drejer på styret, og hvor nemt den holder kursen, når du kører ligeud. Derudover skal du vide, hvor vindfølsom den er, hvis det blæser, især hvor der er sidevind.

Motorcyklens styreegenskaber afhænger især af vægtens fordeling på forhjul og baghjul. Motorcykler med størst vægt på baghjulet er som regel meget styrevillige og sidevindsfølsomme og dermed mindre retningsstabile, mens motorcykler med størst vægt på forhjulet er mindre styrevillige og sidevindsfølsomme og dermed mere retningsstabile. Kører du med bagage eller andet læs, kan tendenserne forstærkes.

Orienteringsvilkår

Hvor godt du kan orientere dig i trafikken, afhænger blandt andet af placering af motorcyklens eventuelle vindskærm, spejle, karrosseriet, din styrthjelm, styrthjelmens visir, motorbriller og solbriller, der danner blinde vinkler i forskellige retninger. Hvis vindskærm, spejle, lygteglas eller hjelmvisir ikke er rene, kan det påvirke, hvor godt du kan se. Det samme gælder, hvis du kører med motorbriller eller solbriller, der begrænser dit synsfelt og måske endda forhindrer dig i at have frit udsyn. Hvis motoren larmer meget, eller du hører radio eller musik, er det sværere at bruge lyde til at orientere sig efter. Det kan også være din styrthjelm, der nedsætter din hørelse.

Forskellige køretøjers manøvreegenskaber

Når du kører, kan du møde mange andre typer trafikanter. Det kan være andre motorcykler, personbiler, lastbiler, knallerter og cykler, hvor nogle af dem kan have anhænger, campingvogn eller lignende på. Hvis du kender til deres udfordringer, når de kører eller for eksempel bliver ramt af sidevind, har du lettere ved at møde dem på vejen eller styre sikkert uden om dem.

Person- og varebiler

Person- og varebiler hører til de hurtigste køretøjer med hensyn til både acceleration og tophastighed, og de har desuden den bedste bremseevne. Du kan kende særlig hurtige biltyper på stor dækbredde, stor sporvidde og lav karrosserihøjde i forhold til bredden.

Det betyder mindre med de gældende hastighedsgrænser, at biler har forskel i tophastighed, mens det har betydning, at de accelererer med forskellig fart. Derfor skal du kunne bedømme din egen accelerationsevne i forhold til en bil, der kommer bagfra, for eksempel ved igangsætning og overhaling. Det samme gælder i forhold til andre kørendes accelerationsevne, for eksempel ved valg af vognbane før kryds, hvor der skal standses for rødt lys.

Person- og varebilers styreegenskaber er efterhånden udviklet så godt, at der ikke er afgørende forskel på deres styrevillighed og retningsstabilitet, mens deres følsomhed over for sidevind kan variere afhængigt af karrosseriets opbygning, og hvordan køretøjet er læsset.

Derudover er det vigtigt, at du kender til disse forhold om person- og varebiler:

• Alle biler har blinde vinkler på grund af vinduesrammer, spejle og karrosseri.
• På flere biltyper danner de forreste vinduesstolper blinde vinkler, der er store nok til at skjule en tværgående motorcykel, der for eksempel nærmer sig et vejkryds.
• På alle biler danner de bageste vinduesrammer blinde vinkler, der helt skjuler en bagvedkørende tæt på i venstre og højre side.
• De udvendige spejle på biler og varebiler kan ikke afsløre alt, hvad der befinder sig i de blinde vinkler bagude.
• Varebiler uden bagrude eller med blændede sideruder giver tilsvarende dårlige orienteringsvilkår.
• Bilister har forskellige vilkår at orientere sig efter ud fra de blinde vinklers placering på forskellige biltyper, for eksempel under kørsel i kolonne eller rækker og før vognbaneskift, overhaling, krydsning og svingning.
• Ruder, der er mere eller mindre dækket af snavs, dug, is, sne eller mærkater, nedsætter førerens udsyn alvorligt.

Lastbiler, herunder busser

Alle lastbiler har lavere tophastighed og ringere bremseevne end andre køretøjer. Lastbiler med læs har også ringere accelerationsevne i forhold til personbiler, og det er vigtigt at være opmærksom, så du kan reagere hensigtsmæssigt, når du for eksempel nærmer dig en lastbil bagfra, der vil flette ind eller skifte vognbane. Vær også opmærksom på, at lastbiler har en tendens til at samles i klynger på landevejen med kort afstand på grund af deres ringere accelerationsevne. Det er især vigtigt at vide, inden du eventuelt overhaler. Tænk også over, at en lastbil har ringere bremseevne under kørsel foran en lastbil, der er tæt på din motorcykel.

Lastbiler er normalt meget retningsstabile og mindre sidevindsfølsomme på grund af den store vægt og lange akselafstand, men høje lastbiler med særlig let last og tomme lastbiler med høj kasse kan blive sidevindsfølsomme. Mellemstore og meget store lastbiler kræver særlig stor plads, når de skal dreje og ved andre manøvrer, og det pladsbehov er endnu større ved læs, der rager ud.

Du skal kunne bedømme en lastbils sidevindsfølsomhed for eksempel ved møde eller overhaling i kraftig sidevind og også kende til dens særlige pladsbehov, for eksempel før du kører forbi/overhaler en lastbil, der drejer.

Derudover er det vigtigt, at du kender til disse forhold om lastbiler:

• Lastbiler har flere og større blinde vinkler end personbiler.
• De store udvendige spejle på lastbiler forøger de blinde vinkler fremefter.
• Læs eller varekasse, som dækker førerhusets bagrude, hindrer lastbilchaufførens udsyn bagud.
• Der bliver dannet blinde vinkler tæt langs lastbilens sider, der kan være store nok til helt at skjule mindre køretøjer.
• De lydisolerede førerhuse på lastbiler kan gøre det svært for chaufføren at høre lydsignaler.
• Lastbilchauffører har forskellige vilkår at orientere sig efter ud fra de blinde vinklers placering og størrelse, for eksempel under kørsel i kolonne eller rækker og før vognbaneskift, overhaling, krydsning og svingning.

Biler med påhængskøretøj

Biler med påhængskøretøj som for eksempel trailer eller campingvogn kører langsommere end andre køretøjer, accelererer langsommere og har også dårligere bremseevne. Derudover har de en tendens til at slingre, og det kan være godt at vide, hvis du møder dem eller skal overhale dem. Lastbiler, der normalt kører stabilt, kan også slingre, når de kører med påhængskøretøj.

Biler med påhængskøretøj kan også let skride ud og endda svinge helt på tværs af kørebanen, hvis det er glat, eller hvis de bremser kraftigt. Biler med stort påhængskøretøj kan fylde lige så meget som store lastbiler, når de svinger.

Du skal være opmærksom på, at personbiler med campingvogn har et stærkt begrænset udsyn. Det kan være godt at huske, når du møder dem, overhaler dem eller skal flette ind på samme vej som dem.

Traktorer, herunder andre motorredskaber

Traktorer kan accelerere forholdsvis hurtigt, men til gengæld har de en lav tophastighed på maks. 40 km/t. Bagpå har de en rød trekant, som viser, at de er et langsomtgående køretøj.

Bremseevnen for traktor og traktorvogntog er dårlig, så de bremser langsommere end andre køretøjer. Det er, fordi de kun bremser på to hjul. Derudover er det ikke alle påhængskøretøjer til traktorer, der har bremser. Hvis en traktor med påhængskøretøj bremser hårdt op, mens den drejer, risikerer den at vælte.

En traktor kan have forskellige redskaber spændt bagpå. Faktisk kan der lovligt være spændt helt op til to påhængskøretøjer på en traktor. Det gør, at den slingrer og kan være ustabil. Når den drejer, vil den slingre endnu mere. Derudover kan en traktor med redskab forholdsvis nemt skride ud. Når en traktor med redskab for eksempel skal svinge, bruger den mere plads. Generelt kan det sammenlignes lidt med en bil med en campingvogn.

Mange påhængsredskaber er bredere end andre køretøjer, og de kan derfor være svære at overhale. Brede påhængsredskaber kan være markeret med gult blinklys, men det er ikke et lovkrav. Hvis traktoren har en læssegrab, der rager ud, kan den vippe så meget, når den kører, at forhjulene slipper vejen. Det påvirker styringen meget. Hvis der er spændt et redskab bag på traktoren, vil det begrænse udsynet bagud ret meget. Derudover gør motorstøjen, at det kan være svært at høre lyde fra trafikken.

Motorcykler

Motorcykler kan accelerere betydelig hurtigere end personbiler, og deres tophastighed minder om personbilers. De kan nemt forveksles med knallerter, der kører noget langsommere. Men motorcykler har bredere dæk og kraftigere stel, og nummerpladen er større end en knallerts og har samme farver som bilers. Derudover kan de ofte kendes ved, at de har høj accelerationsevne, for eksempel når de skifter vognbane eller sætter i gang efter at have standset for rødt lys. Motorcyklen kan nemt skride ud eller vælte, hvis der er glat eller fedtet føre, og derfor vil de ofte køre forsigtigt, når føret er sådan.

Hvis motorcyklen er stor og tung, er den mere retningsstabil end de mindre og lettere motorcykler. Alle motorcykler – uanset størrelse – er følsomme over for sidevind. Når motorcykler svinger, kan især de store og tunge maskiner være lidt ustabile.

På grund af styrthjelm, visir, motorbriller og eventuel vindskærm kan motorcyklisten have svært ved at orientere sig godt. Derudover kan udsynet være nedsat, hvis motorbriller eller visir er snavsede eller våde på grund af regn eller dug. Hvis motorcyklisten kører uden motorbriller, kan han/hun være tilbøjelig til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet væk fra vejen, for eksempel på grund af solen, og det kan gøre det svært at orientere sig. Hvis motorcyklisten kører uden spejle, kan han/hun have svært ved at orientere sig bagud. Styrthjelmen gør, at det er svært at høre lyde fra trafikken.

Hvis motorcyklen har sidevogn, er den mindre stabil end en motorcykel uden sidevogn, og det gør, at den for eksempel slingrer mere end en almindelig motorcykel. Derudover accelererer den langsommere, har en lavere topfart og bremser også dårligere. Sidevognen påvirker kørslen, så motorcyklen trækker til højre, når den accelererer. Til gengæld trækker den til venstre, når den bremser. Når en motorcykel med sidevogn svinger til højre, er der en risiko for, at sidevognen løfter sig fra vejen. Hvis den svinger til venstre, er der risiko for, at motorcyklens baghjul løfter sig.

Hvis der er en bagsædepassager på en motorcykel, påvirker det også kørslen. Det sker især, hvis personen ikke læner sig til samme side som føreren, når motorcyklen svinger.

Knallerter

Knallerter kan have en accelerationsevne som små motorcykler, og det gør, at de nemt kan forveksles med dem. Til gengæld er deres højeste tilladte hastighed noget mindre end motorcyklers. De små knallerter må køre 30 km/t., mens de store må køre 45 km/t. Du bør dog være opmærksom på, at nogle knallerter er justeret ulovligt, så de kan køre mere end den tilladte hastighed. Derudover er nummerpladen forskellig fra motorcyklers i både størrelse og farve.

Knallerter har som regel en dårlig bremseevne, og de vælter nemt eller skrider ud, hvis de bremser kraftigt. En knallert er ikke særlig retningsstabil, når den sætter i gang eller kører ved lav hastighed, for eksempel op ad en bakke. Det samme sker, hvis knallerten kører ind i en kurve med høj hastighed. Hvis knallertkøreren bevæger sig, forplanter det sig med det samme til knallerten, der kan komme til at slingre. Det samme kan ske, hvis der er sidevind, eller hvis der er sat stor eller tung bagage fast på knallerten.

Knallertkøreren kan orientere sig ligesom en motorcyklist. Hvis knallertkøreren kører uden visir på sin styrthjelm, kan han/hun være tilbøjelig til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet væk fra vejen, for eksempel på grund af sne eller regn, og det kan gøre det svært at orientere sig.

Cykler

Cykler hører til de langsomme køretøjer, men både elcykler og racercykler kan dog køre lige så hurtigt eller endda hurtigere end knallerter. Især elcyklen kan snyde, da cyklisten sidder på samme måde som almindelige cyklister, mens hastigheden er langt højere. Racercyklen kan nemmere kendes, fordi føreren ofte sidder foroverbøjet. De hurtige cyklers fart er god at være opmærksom på, når du skal svinge, fordi de kan komme hurtigt bagfra.

Generelt er cykler dårlige til at bremse. Hvis de bremser for kraftigt, er der stor risiko for, at de skrider ud eller vælter. Derudover er cykler ikke særlig retningsstabile. Hvis cyklisten bevæger sig, forplanter det sig med det samme til cyklen, der vil slingre. Det sker især, når de sætter i gang, eller hvis de kører med lav hastighed. Det samme kan ske, hvis der er sidevind, eller hvis der er sat stor eller tung bagage fast på cyklen.

Cyklister har rigtig gode muligheder for at orientere sig, men hvis de drejer hovedet og kigger bagud, kan det få cyklen til at slingre. Derfor er der mange cyklister, der ikke gør det. Cyklistens orientering kan være mindre, hvis han/hun har noget på, der nedsætter udsynet – det kan for eksempel være en vindjakke med hætte.

Cyklister kniber ofte øjnene sammen eller vender ansigtet delvis væk fra vejen, hvis det for eksempel regner eller sner – præcis som motorcyklister og knallertkørere. Det nedsætter deres mulighed for at orientere sig.