Manøvrer på køreteknisk anlæg

Som en del af din undervisning skal du køre på et køreteknisk anlæg. Her får du en grundlæggende viden om de fysiske forhold vedrørende en tohjulet motorcykel og en tohjulet motorcykel med sidevogn, hvilket hjælper dig til at forstå betydningen af at tilpasse hastighed, styring og bremsning efter forholdene. Blandt andet skal du prøve at beherske motorcyklen i kritiske situationer, for eksempel øve dig i at bremse på kortest mulig strækning samt øve dig i at bremse og undvige. Ikke fordi du så kan køre hurtigere eller mindre forsigtigt, end du bør i trafikken, men erfaringen på det køretekniske anlæg gør forhåbentlig, at du ikke går i panik, hvis du skulle komme i kritiske situationer på grund af glat føre eller lignende.

Du skal have mindst 5 lektioner a mindst 45 minutter på køreteknisk anlæg. Dertil kommer tid til instruktion til øvelserne. Det vil samlet tage cirka 5 timer. Inden du må køre på det køretekniske anlæg, skal du have gennemført teoriundervisningen.

Vejgreb og belæsning

Der er grænser for, hvor sikre veje kan bygges. Det er både på grund af økonomi og teknik, så den måde, du kører på, er meget vigtig for sikkerheden i trafikken. Derfor må du lære, hvordan du kan tilpasse din kørsel til vejen og samtidig forudse faresituationer, så du kan reagere på dem i tide og undgå, at de udvikler sig.

Det er ikke altid, at den maksimale tilladte hastighed på vejen er sikker. Vurdér altid, hvor hurtigt du kan køre på vejen, ud fra vejret, hvordan de andre trafikanter kører, og hvor tæt trafikken er. Derudover kan ting som trafiklys, der ikke fungerer, også påvirke trafikken, så du bør køre langsommere, end det er tilladt.

Hvor mange der kører på vejen, og hvilken slags trafikanter det er, har betydning for risikoen for uheld. Derudover har det betydning, om det er motorvej, motortrafikvej eller en mindre vej.

Vejgrebets betydning

Kørebanens belægning har også stor betydning for dit vejgreb. Jord- eller grusveje giver et dårligt vejgreb, og brosten bliver glatte, når det regner, eller der falder slud eller sne. Ved hedebølger kan asfalten smelte, så vejen bliver glat.

Vejgrebet er den gnidningsmodstand, der er mellem vejbanen og din motorcykels dæk, og dækker desuden over, at dækkene griber ned i og får fat i ujævnhederne i vejens overflade.

Hvis der er mange huller i vejen, for eksempel efter en vinter med meget frost, vil vejgrebet ikke være lige så godt, som hvis der ikke er nogen huller i vejen. Hvis du har et godt vejgreb, kan du accelerere, bremse og manøvrere nemmere, end hvis der ikke er et godt vejgreb. Hvis du kører med nedsat vejgreb, bør du derfor køre med lavere hastighed og bruge gashåndtag og bremser forsigtigt.

Belæsning, dæktryk mv.

Hvis du har tung last bag på motorcyklen, vil trykket på baghjulet blive større, og samtidig lettes trykket på forhjulet. Det gør, at vejgrebet bliver mindre, at det bliver sværere at styre, og at der er større risiko for, at motorcyklen stejler.

Har du en passager på bagsædet, kan vægtforskydningen, når du starter og accelererer, delvis modvirkes ved, at passageren læner sig fremad sammen med dig.

Hvis dæktrykket er for højt eller lavt, giver det dårlig kontakt mellem dæk og vej, og det giver et dårligere vejgreb og gør det sværere at styre motorcyklen.

Hvis dækmønstret er slidt, vil det nedsætte vejgrebet, når det regner, eller vejen er våd. Hvis det regner kraftigt, eller du kører gennem vandpytter, kan der opstå akvaplaning.

Derfor er det vigtigt at køre med lav hastighed ved alle de her forhold. Det er især vigtigt, hvis flere af tingene er til stede.

Hastighed, bremselængde og vejgrebets udnyttelse

Din bremselængde afhænger af den hastighed, du kører med, og bevægelsesenergien i motorcyklen. Derudover afhænger din bremselængde af bremsekraften, vejgrebet, vejens hældning og vind.

Bevægelsesenergi og hastighed

Bevægelsesenergi er den energi, som motorcyklen har, når du kører, og som gør, at den kan fortsætte med at køre et stykke, selv om du ikke giver gas. Derudover afhænger bevægelsesenergien af motorcyklens vægt og hastighed. Hvis du fordobler vægten, fordobler du også bevægelsesenergien, mens en fordobling af hastigheden firedobler bevægelsesenergien.

Ved hjælp af bremserne kan du forkorte det stykke vej, motorcyklen kan køre alene ved hjælp af bevægelsesenergien. Bevægelsesenergien omsættes til varme i bremserne, når du bremser. Ved kollision omdannes bevægelsesenergien derimod til skade på personen og køretøjet. Skaderne stiger markant, når hastigheden forøges.

Bremselængder

Bremselængden er det stykke vej, motorcyklen kører, fra du begynder at bremse, til den står stille. Bremselængden afhænger af den hastighed, du kører. Hvis du kører dobbelt så hurtigt, vil bremselængden blive fire gange så stor.

Bremselængden afhænger også af vejgrebet og dermed føret. Hvis du skal have en bremselængde på cirka 35 meter som ved 80 km/t. på en vandret, almindelig vej uden at blokere hjulene, skal du sætte hastigheden ned til:

• 60 km/t. på våd asfalt eller grus
• 40 km/t. på fast sne
• 30 km/t. på isglat vej.

Hvis du kører ned ad bakke, vil din bremselængde også blive større.

For at din fod- og håndbremse er lovlig, må din bremselængde ved 30 km/t. højst være 7 meter. Bruger du kun forhjulsbremsen, må din bremselængde ved 30 km/t. højst være 9 meter, og bruger du kun baghjulsbremsen, må din bremselængde ved 30 km/t. højst være 11 meter.

Derudover skal du om bremselængde vide, at:

• Bremselængden blandt andet afhænger af, hvor hårdt du aktiverer bremserne. Ved en hastighed på for eksempel 60 km/t. på vandret, almindelig vej er bremselængden:
• cirka 50 meter ved en ganske blød bremsning.
• cirka 30 meter ved en ret kraftig bremsning.
• cirka 20 meter ved en meget hård bremsning.
• cirka 17 meter ved katastrofebremsning.
• Bremselængden næsten vil blive fordoblet ved forholdsvis små forøgelser af hastigheden, for eksempel:
• fra cirka 30 til cirka 40 km/t.
• fra cirka 40 til cirka 60 km/t.
• fra cirka 80 til cirka 110 km/t.

Du skal øve dig i at:

• Foretage en ganske blød bremsning ved en hastighed på cirka 60 km/t. svarende til en bremselængde på cirka 50 meter.
• Foretage en ret kraftig bremsning ved en hastighed på cirka 60 km/t. svarende til en bremselængde på cirka 30 meter.
• Foretage en meget hård bremsning ved en hastighed på cirka 60 km/t. svarende til en bremselængde på cirka 20 meter.
• Foretage en katastrofebremsning.
• Standse ved et markeret mål med trinvis stigende hastigheder op til 80 km/t., samtidig med at du bruger begge bremser og udkobling.
• Bremse som ovenfor nævnt, men med kørelæreren som passager på bagsædet (kørelæreren skal dog kun være passager ved hastigheder op til 60 km/t.).
• Bremse med kortest mulig bremselængde ved trinvis stigende hastigheder op til 80 km/t. ved brug af begge bremser, dog på en måde, så bagbremsen aktiveres umiddelbart før forbremsen og udkobling.

Vejgrebets udnyttelse

Hvis du bremser på en glat vej, hvor vejgrebet er nedsat, skal du bremse med et meget let tryk på bremsepedalen og et meget let træk i bremsegrebet, så du undgår, at hjulene blokerer. Hvis hjulene blokerer, bliver bremselængden større, og du risikerer at skride ud og vælte. Selv en blød bremsning eller en let acceleration, når du svinger på en glat vej, giver stor risiko for, at motorcyklen skrider ud eller ikke kan holdes på rette kurs gennem svinget på grund af det formindskede vejgreb. (Den samme risiko er til stede på almindelig vej ved højere hastighed).

Kørsel i sving med kropshældning

Du skal lære at beherske motorcyklen under kørsel i sving (ideallinjen) med og uden passager samt slalom og kontrastyring i undvigemanøvrer. Desuden skal du lære om centrifugalkraftens betydning.

Det skal du vide om motorcyklens fysiske påvirkninger ved kørsel i sving og undvigemanøvrer samt kropshældningens betydning:

• En motorcykel, der kører gennem et sving eller foretager en undvigemanøvre, påvirkes af en kraft, der virker på tværs af køretøjet, og som vil søge at ”trække” motorcyklen ”ud af svinget (kurven)”. Den kraft kaldes for centrifugalkraften.
• Der er en sammenhæng mellem hastigheden og centrifugalkraften, der betyder, at en fordobling af hastigheden giver en firedobling af centrifugalkraften.
• Når du kører i en kurve, vil en halvering af kurveradius fordoble centrifugalkraften, hvorimod en fordobling af kurveradius vil halvere centrifugalkraften.
• Kører du for tidligt ind i et højresving og må derfor korrigere styringen, er der fare for at komme over i modkørendes kørebanehalvdel.
• Kører du for tidligt ind i et venstresving, er der fare for at komme over i modkørendes kørebanehalvdel.

Det skal du kunne i forhold til slalomkørsel og kontrastyring:

• Køre slalom omkring mindst 6 kegler med regelmæssigt skift i kropshældning (med 40-50 km/t. og en afstand mellem keglerne på 20 meter). Øvelsen skal også gennemføres med kørelæreren som passager.
• Gennemføre øvelsen på ny, men med kontrastyring som forøvelse til undvigemanøvren.
• Følge ideallinjen igennem sving, først med markering af svingets ind- og udgangspunkt samt toppunkt, derefter skal du følge ideallinjen uden markering, hvor du selv skal bedømme ind- og udgangspunkt samt toppunkt i svinget. Øvelsen skal også gennemføres med kørelæreren som passager.

Det skal du kunne i forhold til dobbelt undvigemanøvre uden bremsning:

• Foretage et hurtigt vognbaneskift ved passende høj hastighed (50-60 km/t. alt efter dine evner) for at undgå påkørsel af markeret forhindring. Derefter skal du hurtigt skifte til den oprindelige bane, når forhindringen er passeret.

Det skal du kunne i forhold til bremsning med undvigemanøvre:

• Foretage en nedbremsning foran en markeret forhindring ved brug af begge bremser og udkobling efterfulgt af undvigemanøvre uden bremsning. (Start øvelsen med en hastighed på cirka 30 km/t. og øg den trinvist til cirka 70 km/t.).
• Foretage en nedbremsning foran en markeret forhindring ved brug af begge bremser og udkobling efterfulgt af en dobbelt undvigemanøvre uden bremsning. Du skal selv vælge bremsestyrke, og hvornår du aktiverer bremserne.

Forholdsregler ved udskridning og slingrende kørsel

Du skal lære, hvordan du skal reagere for at få motorcyklen på rette kurs efter en udskridning, og hvordan du genvinder kørselsstabiliteten ved svingninger og kraftige rystelser i motorcyklen.

Det skal du kunne i forhold til baghjulsudskridning:

• Øjeblikkelig trække koblingsgrebet helt til og holde det der under hele opretningen.
• Aldrig bremse eller give gas, da det kun forværrer udskridningen.
• Når vejgrebet er genvundet, og motorcyklen på ny er på rette kurs, skal du kunne slække/løsne koblingsgrebet langsomt og forsigtigt give gas.

Det skal du vide i forhold til rystelser og svingninger i motorcyklen:

• Der kan opstå en kraftig vibration i forhjul/forhjulsophæng. Det kan skyldes uens slid af dækket, ubalance i forhjul, utilstrækkelig tilspænding af forgaffelbroer eller slør i lejer ved kronrørsaksel.
• Der kan desuden opstå en slingrende bevægelse (rystelse) i hele motorcyklen, som kan optræde pludseligt og meget voldsomt især ved høj hastighed. Årsagen er vanskelig at angive præcist, men fænomenet er blandt andet afhængigt af stellets stivhed, motorcyklens udstyr og belæsning (herunder førerens vægt).
• Rystelserne modvirkes ved, at du straks læner overkroppen hen over benzintanken. Først når rystelserne er holdt op, sætter du hastigheden ned, og når hastigheden er nedsat, kan du rejse dig igen uden risiko for, at rystelserne opstår på ny.
• Der kan også forekomme en langsom vedvarende svingning i hele motorcyklen, som gør, at motorcyklen af sig selv foretager en slingrende kørsel. Den svingning optræder normalt kun ved højere hastigheder og kan skyldes dårlig vridningsstivhed i stellet eventuelt i kombination med slør ved hjulophæng samt motorcyklens belæsning (herunder førerens vægt).

Manøvreprøver

Du skal lære at beherske at trække motorcyklen, at udføre langsom slalomkørsel og køre i halvcirkel. Desuden skal du kunne gennemføre en undvigemanøvre og kunne foretage en katastrofeopbremsning.

Det skal du kunne:

• Anbringe motorcyklen på støtteben, slå støtteben ind/op samt trække motorcyklen ligeud og i en kvartcirkel som angivet i kapitel 2.
• Køre langsom slalomkørsel som angivet i kapitel 2.
• Køre højre om og venstre om i halvcirkel med mindst 30 km/t. som angivet i kapitel 2.
• Bremse med kortest mulig bremselængde ved trinvis stigende hastigheder op til mindst 50 km/t. ved brug af begge bremser og udkobling som angivet i kapitel 2.
• Accelerere op til 50 km/t. og foretage en undvigemanøvre gennem kegleporte, hvor du afslutter med en bremsning som angivet i kapitel 2.

Kørsel med sidevogn

Du skal prøve og mærke de særlige styre- og bremsevilkår, der er ved kørsel på motorcykel med sidevogn, ved at udføre forskellige styre-, accelerations- og bremseøvelser:

Kørsel i 8-tal og slalom:

• Kør i 8-tal med lav hastighed og med mindst mulig radius omkring to kegler med 10 meters afstand.
• Kør slalom omkring 9 kegler med trinvis formindsket afstand på 6, 6, 5, 5, 4, 4, 3 og 3 meters afstand mellem keglerne.

Acceleration og bremsning:

• Accelerer op til 70 km/t., og stands derefter ved et markeret mål med udkobling, mens du bruger begge bremser. Motorcyklen skal herunder holdes på retlinet kurs. (Du skal selv vælge bremsestyrke, og hvornår du aktiverer bremserne).
• Brems med kortest mulig bremselængde ved trinvis stigende hastigheder op til 70 km/t. med udkobling, mens du bruger begge bremser.

Kørsel i cirkel med løft af sidevognshjul:

• Kør til højre i cirkel med radius på mindst 5 meter og højst 10 meter og med trinvis stigende hastighed, indtil sidevognshjulet netop løfter sig fra vejen.
• Bring sidevognshjulet ned på vejen igen ved at lukke for gassen, rette op og samtidig læne din krop ind over sidevognen.

Svingning til højre og venstre:

• Følg ideallinjen igennem et sving, først med markering af svingets ind- og udgangspunkt samt toppunkt, følg derefter ideallinjen uden markering, hvor du selv skal bedømme ind- og udgangspunkt samt toppunkt i svinget. Øvelsen skal gennemføres som både højre- og venstresving.