Teoribog til motorcykel – kategori A1, A2 og A
For at køre sikkert er det vigtigt, at du ved noget om, hvordan vejforhold kan påvirke din og andres kørsel. Det hjælper dig til at forudse faresituationer, som ofte kan opstå bestemte steder på en vej eller på bestemte vejstrækninger, og dermed kan du lettere i tide reagere på dem.
På alle veje er der risiko for, at der kan opstå fare og ske en ulykke. Men på nogle veje er der større risiko for det end på andre. Det kan afhænge af, hvordan vejen forløber, eller det kan være på grund af vejret, hvis vejen for eksempel bliver glat.
Hvordan vejen bruges, har også betydning for risikoen for ulykker. Generelt sker der flest uheld på veje med tæt trafik, især hvis trafikken består af meget blandede trafikanter, for eksempel lastbiler, biler og cyklister. Skoleveje, veje med færgetrafik eller tung lastbiltrafik, ind- og udfaldsveje til for eksempel bycentre, butiksgader eller parkeringsgader er steder, hvor risikoen er stor. Derudover kan særlige steder ved vejen være med til at gøre, at trafikanterne er uopmærksomme på trafikken. Det er for eksempel ved busholdepladser, togstationer, skoler, legepladser, alderdomshjem, sportspladser, biografer og andre forlystelsessteder.
Der er grænser for, hvor sikre veje kan bygges. Det er både på grund af økonomi og teknik, så den måde, du kører på, er meget vigtig for sikkerheden i trafikken. Derfor må du lære, hvordan du kan tilpasse din kørsel til vejen og samtidig forudse faresituationer, så du kan reagere på dem i tide og undgå, at de udvikler sig.
Det er ikke altid, at den maksimale tilladte hastighed på vejen er sikker. Vurdér altid, hvor hurtigt du kan køre på vejen, ud fra vejret, hvordan de andre trafikanter kører, og hvor tæt trafikken er. Derudover kan ting som trafiklys, der ikke fungerer, også påvirke trafikken, så du bør køre langsommere, end det er tilladt.
Hvor mange der kører på vejen, og hvilken slags trafikanter det er, har betydning for risikoen for uheld. Derudover har det betydning, om det er motorvej, motortrafikvej eller en mindre vej.
Der er steder, hvor der er øget risiko for uheld. Det er for eksempel, hvis der op til vejen er tæt bebyggelse, skov eller marker. En del ulykker sker i byområder på butiksgader eller boligveje og især i vejkryds. På boligveje og i vejkryds er det især mindre børn, der er involveret i ulykker. Derfor er det vigtigt at være særlig opmærksom netop de steder, når du kører
Uden for bebygget område er det især årstider og vejret, der er årsagen til ulykker. Når årstiden skifter fra efterår til vinter eller fra vinter til forår, er der særlig risiko for pletvis glat kørebane, hvor vejen går gennem fugtige områder som for eksempel skov, mose, lavninger, sø eller strand, eller hvis du kører langs jordvolde eller under broer. Langs jordvolde og under broer kan temperaturen også svinge meget, og derfor kan der om efteråret og foråret være risiko for glatte veje, selv om temperaturen umiddelbart er over nul grader. Om foråret og efteråret vil der mange steder være fedtet føre på grund af jord fra traktorer, der kører til og fra markerne. Om efteråret vil der især langs skove og parker være fedtet på grund af blade, der er faldet af træerne.
Også den måde, en vej er udstyret på, kan medføre farer og risici, som du skal være opmærksom på.
Hvis der ikke er lys på vejen, udgør veje uden fortov en risiko, fordi fodgængere så går på vejen. I mørke stiger risikoen, fordi mange glemmer at bruge refleks. På veje uden cykelsti vil der være både cyklister og knallertkørere på vejen, og det øger risikoen.
Hvis der er cykelsti, skal cyklister og knallertkørere bruge den. Hvis de svinger ud på kørebanen, har de ubetinget vigepligt og skal holde tilbage for dig, men det gør de ikke altid, og derfor er det godt at holde ekstra øje med det. Cykelstier afmærkes med en færdselstavle med en hvidmalet cykel på en blå baggrund (D 21), medmindre vejopbygningen tydeligt viser, at det er en cykelsti. Nogle steder er der en bane på vejen med en hvid cykel, som fungerer som cykelbane for cyklister og knallertkørere. Banen er afmærket med en ubrudt kantlinje.
Hvis der er gående langs vejen, eventuelt på et fortov, skal du være opmærksom på, at de ofte krydser vejen uden at bruge fodgængerfelt, gangbro eller tunneller. Det gælder både på tosporede veje og firesporede veje i byerne. Det er især lige før og lige efter et fodgængerfelt, at risikoen for ulykker er størst.
Det er i almindelighed ikke væsentlig mere sikkert at køre på brede firesporede veje end på tosporede veje. Risikoen for især krydsende fodgængere er stor på både firesporede og tosporede veje i byområder.
Hvis vejen er smal, er der øget risiko for ulykker – både eneulykker og ulykker, hvor du kører frontalt ind i andre. Derudover er der risiko for påkørsel af knallertkørere, cyklister og gående. Hvis der samtidig er mindre sideveje, der munder ud i vejen, eller der er indkørsler eller udkørsler, er risikoen øget.
Midterrabatter nedsætter risikoen for mødeulykker, men ikke for ulykker med cyklister, knallertkørere eller gående. Det gælder, uanset om midterrabatten har autoværn eller hegn.
Vejbelægning har betydning for, hvor godt vejgreb du kan få. Jord- og grusveje giver dårligt vejgreb, og derfor må du køre langsomt her for at undgå, at du skrider ud, når du drejer eller bremser. Brosten bliver glatte i regnvejr, og derfor bør du være opmærksom på det.
Det bedste vejgreb får du, hvis du kører på en grov asfaltoverflade med ru småsten. Hvis asfalten lige er lagt, så der ligger småsten på vejen, bør du dog ikke køre mere end 40 km/t., da risikoen for stenslag er stor.
Om foråret vil asfalten ofte være hullet og ujævn på grund af frostsprængninger eller salt efter vinteren. Hedebølge om sommeren kan smelte asfalten, så den bliver glat at køre på.
Et godt vejgreb handler også om dine dæks mønster. De griber nemlig ned i vejens ujævnheder, så motorcyklen står fast, både når du accelererer, bremser og styrer. Hvis der er vådt eller fedtet på vejbanen på grund af for eksempel sne, sand eller regn, kan det derfor være sværere at styre motorcyklen. Kør derfor med lav hastighed, og betjen gashåndtag, kobling, bremse og styr med stor forsigtighed.
Hvis du kører over vejbump med for høj hastighed, er det ubehageligt for dig og for en eventuel passager. Du risikerer desuden rygskader og skader på motorcyklen. Kør derfor over med lav hastighed. Vær også opmærksom på, at busser og lastbiler ofte vil passere vejbump med ekstra lav hastighed.
Der er større risiko for uheld på mørke veje, hvor der ikke er noget lys. Det er især, hvis du møder et køretøj, der blænder, eller der er fodgængere, der krydser vejen. Hvis der er lys ved vejen, så vær opmærksom på, at for eksempel regn kan gøre, at det er svært at orientere sig på grund af refleksion i vandet på vejen.
Vejens forløb og tilstand har også betydning for risikoen for ulykker. Hvis der er vejkryds, rundkørsler, sving, tunneller, bakker, jernbaneoverkørsler eller vejindsnævringer, øger det risikoen. Det gælder også, hvis vejen er smal, har dårlig belægning som for eksempel huller i asfalten, har vejbump, fortov, cykelsti eller fodgængerfelt, eller hvis den mangler kørebanestriber. Uden for byer er der ofte veje uden kørebanestriber, og især i mørke bør du være ekstra opmærksom på, hvordan du placerer dig på kørebanen – både når du kører ligeud, og når du overhaler eller kører på vej mod et kryds.
Vejkryds er det sted, hvor der sker flest ulykker, fordi færdslen fra flere retninger mødes. Hvis krydset har fire veje (et firbenet vejkryds), er risikoen størst. Vejenes størrelse har ikke nogen betydning for, hvor farligt vejkrydset er, så vejkryds med smalle veje er lige så farlige som vejkryds med brede veje, og derfor bør du være lige så opmærksom ved dem.
Hvis der mangler vejstriber, helleanlæg, spærreflader eller lys, bør du være ekstra opmærksom, da det gør, at risikoen for ulykker er større.
I vejkryds skal du være opmærksom på, at der kan være en øget risiko, hvis et køretøj skal svinge til venstre og ikke holder tilbage for dem, der skal ligeud.
Generelt nedsætter rundkørsler risikoen for uheld sammenlignet med vejkryds. I rundkørsler skal du dog holde ekstra godt øje med cyklister, der nemt overses, når du kører ud af eller ind i rundkørslen.
Vejsving er et farligt sted på vejen – og jo skarpere svinget er, des farligere er det. Det samme gælder, hvis der er dårlig sigtbarhed. Et sving, hvor der er god sigtbarhed, er mindre farligt end et sving, hvor sigtbarheden kun er op til 100 meter, og derfor bør du nedsætte hastigheden, så den passer til sigtbarheden. Vejsving, hvor der ellers kun er bløde sving og god oversigt, kan snyde, og derfor bør du være ekstra påpasselig og afpasse hastigheden til det. Hvis kørebanen hælder udad mod svingets yderside, bør du sætte hastigheden ned, da det gør det sværere at styre igennem det.
En bakketop er et farligt sted, fordi der er begrænset udsyn. Risikoen er især høj, hvis det er stejle bakker, hvor der især sker ulykker, hvis tunge og lette køretøjer kører efter hinanden. Det sker ved, at du kan blive påkørt eller påkøre andre lidt før bakketoppen eller lige før foden af bakken. Hold derfor god afstand, når du kører op og ned ad bakker.
Der er ekstra risiko for uheld, når du kører ind i en tunnel, fordi dit syn ændres ved overgangen fra fuldt dagslys til lyset i tunnellen. Tunneller kan også være farlige, hvis der holder en trafikant i en tunnel, der er standset, fordi køretøjet for eksempel er løbet tør for brændstof.
Hvis jernbaneoverkørslen ikke har nogen bomme, er der stor risiko for uheld. Kør derfor langsomt, og orientér dig til begge sider, inden du kører over. Hvis der er bomme, eller hvis der er lys- eller lydsignal eller eventuelt begge dele, så bør du stadig være opmærksom på, at de kan være i stykker, og derfor bør du køre langsomt frem mod overgangen og orientere dig, inden du kører over.
Når vejen snævrer ind, er der stor risiko for at køre ind i andre, som presser sig på fra venstre eller højre side. Vær derfor opmærksom, og brug flettereglen, så du er med til at nedsætte risikoen for uheld.
Du skal kende vejafmærkningen for disse forskellige vejtyper:
Få styr på, hvordan undervisningen og prøverne til motorcykelkørekort (A1, A2 og A) er opbygget. Læs om målene i undervisningsplanen, præstationskrav og hvordan teori og praksis hænger sammen.
Du lærer om motorcyklens udstyr og funktion, hvordan du kontrollerer og betjener den korrekt og sikkert, samt hvilke dokumenter du skal have med. Fokus er på sikkerhed, lovkrav, energirigtig kørsel og personligt udstyr, så du er godt rustet til at færdes ansvarligt i trafikken.
Manøvrer på lukket øvelsesplads: Du lærer at håndtere motorcyklen ved lav hastighed, fx igangsætning, standsning, vending og slalom. Øvelserne foregår på lukket areal, så du kan træne sikkert og blive klar til rigtig trafik.
Få styr på, hvordan forskellige køretøjer opfører sig i trafikken – fra motorcykler til lastbiler og cykler. Lær om fart, styring, orientering og blinde vinkler, så du bedre kan vurdere farer og træffe sikre beslutninger som motorcyklist.
Lær om trafikantadfærd og bliv en mere sikker motorcyklist. Få indsigt i opfattelse, reaktion, syn, hastighed, helbred og hvordan andre trafikanter agerer – så du kan tage bedre beslutninger i trafikken.
Få styr på færdselsregler, kørekortkategorier, tegn og signaler, regler for passagerer og gods samt, hvordan du skal reagere ved motorstop og ulykker. En vigtig del af at blive en ansvarlig og sikker motorcyklist i trafikken.
Du lærer at køre korrekt på vejen med fokus på placering, hastighed og overhaling. Der gennemgås regler for kryds, rundkørsler, mørkekørsel, tunneler, letbane og motorvej. Du får viden om standsning og parkering samt sikker adfærd i forskellige trafiksituationer.
Særlige risikoforhold omfatter alkohol, stoffer, høj hastighed og egen adfærd. Du lærer om promillens påvirkning, konsekvenser ved spirituskørsel og betydningen af opmærksomhed og ansvar. Rigtig adfærd og selvindsigt mindsker risikoen for ulykker og øger trafiksikkerheden.
Du lærer at håndtere motorcyklen i kritiske situationer som bremsning, undvigemanøvrer og sving. Fokus er på vejgreb, bremselængde, kropshældning, udskridning og slingrende kørsel. Du træner både solo og med passager samt med og uden sidevogn for at blive sikker i din kørsel.
Du lærer, hvordan du bliver klar til køreprøven, hvilke krav der stilles til undervisning, teoriprøve og praktisk prøve, hvordan du søger om kørekort, og hvilke regler der gælder for gyldighed, frakendelse og generhvervelse af kørekort til motorcykel.
Handelsbetingelser og privatlivspolitik
© Copyright . Teoriklar® – Design by DAN®
Farve tema
