manøvrer på vej

Når du kører på motorcykel, er det vigtigt at kende til færdselsreglerne og kunne køre på forskellige typer veje med forskellig trafiktæthed, så du kan køre sikkert, aflæse trafikken og tage hensyn til de andre trafikanter. Derudover skal du lære at køre så miljø- og energivenligt som muligt og samtidig tage hensyn til de farer, der kan være i trafikken. Hvis du kan ”læse” trafikken længere fremme, kan du i god tid tilpasse din kørsel ved for eksempel at sætte hastigheden ned eller skifte gear eller vognbane, så den passer til vejforholdene, vejret og de andre i trafikken.

Igangsætning og standsning ved kørebanekant

Der er nogle forhold, når du starter eller standser din motorcykel, der kan øge risikoen for ulykker, og som kan være gode at kende.

For at undgå ulykker, når du sætter i gang eller standser, skal du være opmærksom på:

• At modparten næsten altid kommer bagfra.
• At dine spejle kan vibrere og dermed sløre billedet, hvis de er indstillet forkert.
• At det kan være svært at bedømme hastighed og afstand til trafikanter, der kommer bagfra.
• At andre trafikanter, som kommer kørende bagfra, kan gøre dig utålmodig.
• At du kan blive udsat for motorstop.
• At du risikerer at skride ud, når du accelererer på løst grus, oliepletter eller lignende.
• At trafikanter, der kommer bagfra, kan være skjult i blinde vinkler på grund af din styrthjelm, dit visir eller stellet på dine motorbriller.
• At det kræver særlig opmærksomhed mod flere ting, hvis du har lidt plads at manøvrere på.
• At der kan være nedsat vejgreb.

Husk også altid at se fremad og bagud efter færdsel eller andre forhindringer, inden du starter. Orienter dig bagud ved hjælp af spejle, og tjek de blinde vinkler ved at dreje dit hoved. Du skal desuden tjekke, at der er plads til at sætte i gang i forhold til de trafikanter, det kommer bagfra, og bedømme din accelerationsevne i forhold til deres hastighed.

Det skal du kunne, når du starter:

• Give tegn i god tid, før du sætter i gang.
• Sætte blødt i gang i balance på en plan vej (som du har lært det på lukket øvelsesplads).
• Sætte blødt i gang i balance på en stigende/hældende vej eventuelt ved at bruge enten bremsepedal eller bremsegreb.
• Sætte i gang så hurtigt, at eventuelt bagfrakommende normalt ikke behøver at sætte hastigheden ned.
• Accelerere og skifte gear tidligt. Under acceleration springes gear eventuelt over.
• Slutte med at give tegn, senest når manøvren er afsluttet.

Det skal du kunne, når du standser:

• Give tegn i god tid, før du stander, med stoplys og eventuelt med blinklys.
• Bremse blødt op og standse ved kørebanekant.
• Standse motoren.
• Eventuelt slukke lyset.

Når du standser, skal du være opmærksom på din bremselængde, altså det stykke vej, motorcyklen kører, fra du begynder at bremse, til den står helt stille. Bremselængden afhænger af, hvor hårdt du aktiverer bremserne. Vær opmærksom på, at din bremselængde firedobles, hver gang du fordobler din hastighed.

Placering under ligeudkørsel

Når du kører ligeud, skal du lære at placere dig korrekt på kørebanen og at bruge dine øjne rigtigt. Du skal også vide noget om afmærkninger på vejen og færdselstavler, der har betydning for din placering under ligeudkørsel.

Du skal vide, at du øger din risiko for at blive overset eller forvekslet med en knallert, hvis du placerer dig helt til højre på kørebanen. Hvis du placerer dig i midten af kørebanen i skarpe venstrekurver – og dermed læner dig ind over de modkørendes kørebanehalvdel – øger du risikoen for at blive påkørt af modkørende.

Det skal du kunne, når du placerer dig ved ligeudkørsel:

• Placere dig i højre vognbane og kun bruge venstre vognbane til eventuel overhaling eller forbikørsel.
• Placere dig i vognbanen, så motorcyklen bliver så synlig som muligt for andre trafikanter (for eksempel umiddelbart til højre eller til venstre for en tænkt midterlinje).
• Placere dig i vognbanen, så afstanden til andre trafikanter bliver størst mulig, og bilister ikke bliver fristet til at køre ved siden af dig i samme vognbane.
• Placere dig i vognbanen, så du opnår det bedst mulige vejgreb.
• Trække til højre på smalle veje før en bakketop.
• Trække ud mod vejkanten før vejsving til venstre og ind mod midterlinjen før vejsving til højre, så du har bedst muligt udsyn over svinget. Derefter skal du følge den såkaldte ”ideallinje” gennem svinget hen mod dets ”toppunkt” og på den måde mindske risikoen for at skride ud ved at ”flade svinget ud”.

Husk, at du aldrig må placere dig på din motorcykel ved siden af et andet køretøj, mens du kører.

Vigtige kørebanestriber:

• Ubrudt kantlinje (Q 46) begrænser den del af kørebanen, som skal bruges af biler, motorcykler og store knallerter, og som du kun må overskride ved standsning, parkering eller ind- og udkørsel på vejen. En ubrudt kantlinje kan dog overskrides ved passage højre om en venstresvingende, hvis banen til højre for kantlinjen ikke er en særlig bane (for eksempel busbane, cykelsti eller lignende).
• Punkteret kantlinje (Q 47) anvendes i stedet for Q 46 til at vise, at det er tilladt at krydse linjen, hvis det i øvrigt er lovligt (for eksempel ved vognbaneskift).
• Bred kantlinje (Q 46-47) viser, at der er plads til cyklister og fodgængere uden for linjen, mens en smal kantlinje viser, at der normalt ikke er plads til dem, og at de derfor bruger samme del af kørebanen som motorcyklerne.
• Vognbanelinje (Q 41) viser adskillelse mellem vognbaner.
• Varslingslinje (Q 42) bruges som forvarsel om, at der kommer spærrelinjer, eller den kan bruges som midterlinje på smalle veje, hvor oversigten er dårlig. Den kan også bruges, hvor der er vendbare vognbaner, for eksempel i tunneller, hvor den bruges som dobbeltlinje.
• Spærrelinje (Q 44) må du ikke køre hen over – medmindre det er meget særlige forhold, for eksempel vejarbejde eller en ulovligt standset eller parkeret bil.
• Spærreflade (Q 45) må du ikke køre eller standse på. Du skal passere spærrefladen til den side, hvor skraveringen peger fremad.

Vigtige færdselstavler mv.:

• Påbudt passage (D 15) viser, at du skal køre forbi tavlen til den side, pilen peger.
• Valgfri passage (D 16) viser, at du selv må vælge, til hvilken side du vil køre forbi tavlen.
• Krybespor (E 37) viser, at du skal køre ind på krybesporet, hvis du kører langsommere end den hastighed, der er anført på tavlen, og at du skal forlade krybesporet igen, hvis du kører hurtigere end den anførte hastighed.
• Heller, færdselsfyr eller lignende skal du køre forbi til højre, medmindre andet er vist ved afmærkning, eller at vejen er ensrettet.

Hastighed under ligeudkørsel

Du skal lære, at vejens omgivelser, udstyr, forløb og brug, vejrforhold, motorcyklens tilstand og belæsning, din egen tilstand samt andre trafikanter har betydning ved valg af hastighed. Du skal også vide noget om afmærkninger på vejen og færdselstavler, der har betydning for din hastighed, når du kører ligeud.

Der sker en del eneulykker med motorcykler, hvor de pludselig mister herredømmet og kører af vejen og rammer en forhindring. Den slags uheld er ofte forbundet med for høj hastighed efter forholdene. Der sker lidt flere eneulykker i vejsving end på lige strækninger, fordi motorcyklisten kører ud over vejkanten i svingets yderside.

For at undgå ulykker, når du kører ligeud, skal du være opmærksom på:

• At du let kan fejlbedømme din egen hastighed.
• At du let kan fejlbedømme, hvor skarpt et sving er.
• At du let kan fejlbedømme vejgrebet, især i vejsving og i glat eller fedtet føre.
• At du ikke kører med forkert dæktryk, slidt dækmønster eller forkert belæsning.
• At du ikke er påvirket af træthed samt spiritus eller narkotika.
• At du let kan overvurdere din egen kørefærdighed eller motorcyklens manøvreevne.
• At der kan være sving eller bakker, der nedsætter oversigten og skjuler eventuelle forhindringer (langsomme køretøjer eller cyklister og fodgængere i vejsiden).
• At der kan være skarpe sving, der kræver særlig godt vejgreb.
• At der kan være en jernbaneoverkørsel forude med dårlig oversigt.
• At det kan være kørebanebelægning med ringe friktion og dermed nedsat vejgreb (grusvej, brosten, herunder også kørebanestriber, metaldæksler, skinner og lignende).
• At der kan være hastighedsdæmpende bump.
• At der kan være forhindringer forude i din egen vognbane (parkerede køretøjer, forankørende, krydsende fodgængere).
• At visse vejrforhold kan nedsætte dit udsyn (blænding fra solen, nedbør og tåge) eller nedsætte vejgrebet (glat eller fedtet føre).

Det skal du kunne, når du vælger hastighed ved ligeudkørsel:

• Bedømme hastigheden efter synsindtryk fra vejen og fornemme vibrationer fra motorcyklen og lydindtryk fra motor, vindsus, dækstøj mv.
• Tjekke hastigheden ved hurtige blik på speedometret.
• Se efter kørebanestriber og færdselstavler, der advarer om vejsving, hastighedsbegrænsning, jernbaneoverkørsel eller andre forhold, der har betydning for hastigheden.
• Bedømme den til enhver tid overskuelige, fri standselængde foran motorcyklen.
• Se efter bagfrakommende, især tunge køretøjer, der accelererer umiddelbart før kørsel op ad bakke.
• Se efter bagvedkørende, der eventuelt accelererer eller vil overhale ned ad bakke.
• Se til begge sider efter tog, der eventuelt nærmer sig jernbaneoverkørsel, også selv om lyd- og/eller blinksignaler ikke er aktiveret.
• Tilpasse hastigheden til den højeste sikre (ud fra kørebanens tilstand, færdselsforhold, sigtbarhedsforhold mv.) og lovlige på strækningen, dog ved at tage hensyn til motorcyklens eventuelle lavere tophastighed, og herunder skifte glidende til et passende gear.
• Holde hastigheden nogenlunde jævn ved behersket brug af gashåndtaget.
• Tilpasse hastigheden, så du bevarer det fulde herredømme over motorcyklen, og så du kan standse den inden for den strækning, du kan overskue, og før enhver forhindring, du kan forudse.
• Køre i så højt gear som muligt for at spare brændstof, dog uden at motoren sejtrækker.

Det skal du kunne ved kørsel på bakker:

• Eventuelt skifte til lavere gear før bakken.
• Benytte eventuelt krybespor, hvis du ikke kan holde den påbudte mindstehastighed op ad bakken.
• Eventuelt sætte hastigheden ned før en uoverskuelig bakketop.
• Vælge passende gear til kørsel ned ad bakke efter bakkens hældning og længde.
• Holde jævn hastighed ned ad bakke ved at regulere gashåndtaget, eventuelt skifte til lavere gear eller bremse let med mellemrum, men undlade vedvarende bremsning over en længere strækning.

Det skal du kunne i forhold til placering og hastighed ved kørsel i sving:

• Trække ud mod vejkanten før venstresving og på tosporede veje ind mod midterlinjen før højresving, så du opnår bedst muligt udsyn over svinget.
• Tilpasse hastigheden efter svingets skarphed på forhånd, eventuelt ved at bremse let og vælge et passende gear.
• Opnå den rette hældning på motorcyklen til kørsel efter ”ideallinjen” (det vil sige ”flade svinget ud”) for at minimere centrifugalkraftens virkning.
• Læne kroppen til samme side og med samme hældning som motorcyklen, men holde hovedet nogenlunde opret, og give let gas.
• Undgå at placere motorcyklen så tæt på modkørendes vognbane midtvejs i et venstresving, at du bliver ramt af modkørende, når du hælder din krop.
• Accelerere let ved udkørslen af svinget og placere motorcyklen som angivet ovenfor i afsnittet ”Placering under ligeudkørsel”.

Vigtige kørebanestriber:

• Rumlestriber (S 18). Det er smalle, støjfremkaldende striber på tværs af kørselsretningen, der viser, at du skal udvise særlig agtpågivenhed.
• Bump (S 32). Det er kvadratiske felter på tværs af vejen, der viser bump.

Vigtige færdselstavler vedrørende hastighedsgrænser:

• Lokal hastighedsbegrænsning (C 55) viser den højst tilladte hastighed på strækningen fra tavlen. Tavlen kan være en variabel, elektronisk tavle.
• Ophør af lokal hastighedsbegrænsning (C 56).
• Ophør af forbud (C 59) ophæver også lokal hastighedsbegrænsning.
• Mindste hastighed (D 55) viser, at du ikke må køre langsommere, end tavlen viser. Den gældende strækning kan eventuelt være anført på undertavle (U 2).
• Ophør af mindstehastighed (D 56).
• Tættere bebygget område (E 55) viser blandt andet den generelle hastighedsgrænse på 50 km/t.
• Ophør af tættere bebygget område (E 56) viser blandt andet ophør af den generelle hastighedsgrænse på 50 km/t.
• Anbefalet hastighed (E 39) viser, at vejen ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne. Den gældende strækning kan eventuelt være anført på undertavle.
• Anbefalet hastighed ophører (E 40).

Vigtige færdselstavler vedrørende kørebanens overflade:

• Glat vej (A 31) advarer om, at kørebanen kan være unormalt glat. Årsagen skal angives på undertavle, for eksempel ”Glat i vådt føre” (UA 31).
• Ujævn vej (A 37) advarer om farlige ujævnheder i kørebanen.
• Løse sten (A 33) advarer om særlig fare for stenslag.
• Farlig rabat (A 35). Årsagen kan angives på undertavle, for eksempel ”Blød rabat” eller ”Høj kant”.
• Bump (A 36). Viser hastighedsdæmpende bump forude.
• Område med fartdæmpning (E 53).
• Ophør af område med fartdæmpning (E 54).

Vigtige færdselstavler mv. vedrørende vejens forløb:

• Vejsving (A 41,1-2 og A 42,1-2) advarer om henholdsvis farlige højresving og farlige venstresving samt flere farlige sving.
• Hastighedsangivelse (UA 41) viser den hastighed, du kan gennemføre et vejsving med.
• Kantafmærkningspæle (N 41), Kantafmærkningsplader (N 42) og Retningspile (O 41-42) forstærker markeringen af for eksempel vejsving.
• Stejl nedkørsel (A 46,1).
• Stejl stigning (A 46,2).
• Indsnævret vej (A 43,1-3).

Vigtige færdselstavler mv. vedrørende jernbaneoverkørsler:

• Anden fare (A 99) med undertavle ”Spor” viser krydsende spor, hvor personale med flag, signallygte eller på anden måde advarer om, at et tog nærmer sig.
• Jernbaneoverkørsel uden bomme (A 72), eventuelt med undertavle ”Se efter tog” (UA 72) eller ”Forvarsling for stop” (UB 11,1), advarer om jernbaneoverkørsel forude.
• Jernbaneoverkørsel med bomme (A 73) advarer om jernbaneoverkørsel forude.
• Stop (B 13) viser, at kørende skal stoppe før passage af jernbanespor.
• Varsling af elektrificeret bane (UA 73).
• Afstandsmærker (A 75) viser afstanden til jernbaneoverkørsel (tredeling).
• Krydsmærke for enkeltsporet eller flersporet jernbaneoverkørsel (A 74,1-2) sættes op umiddelbart foran jernbaneoverkørslen.
• Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsel (Z 72,2) eventuelt suppleret med klokke og bom. Signalet viser, at du skal standse før stoplinje eller i sikker afstand fra sporene, signalet eller bommen.

Vigtige færdselstavler mv. vedrørende andre farer:

• Fodgængerfelt (A 17) advarer om fodgængerfelt forude.
• Lyssignal (A 19) anvendes for eksempel, hvor signalet vanskeligt kan erkendes.
• Stenskred (A 34) viser, at der er fare for nedfaldne sten på kørebanen.
• Sidevind (A 95) advarer om kraftig sidevind, der kan slå motorcyklen ud af kurs især ved høje hastigheder.
• Anden fare (A 99), hvor farens art er angivet på undertavle.
• Fodgængerfelt (E 17) anbringes ved selve fodgængerfeltet.
• Oplukkelig bro (A 91).
• Havnekaj (A 92).

Vognbaneskift og sammenfletning

Du skal lære at skifte vognbane og sammenflette og i den forbindelse være opmærksom på andre køretøjers hastighed og placering, især i blinde vinkler. Du skal også vide noget om afmærkninger på vejen og færdselstavler, der har betydning, når du skifter vognbane og sammenfletter.

For at undgå ulykker, når du skifter vognbane, skal du være opmærksom på:

• At andre bilister normalt forventer, at du holder din vognbane, så de kan blive overraskede, hvis du pludselig skifter over i en ny vognbane.
• At dit spejl(e) kan være forkert indstillet eller vibrere.
• At det kan være svært for dig at bedømme afstand til og hastighed hos bagfrakommende i den vognbane, du vil skifte til.
• At du kan bruge for lang tid til at orientere dig bagud og derfor overse uforudsete forhindringer forude.
• At dem, der kommer bagfra, kan være skjult i blinde vinkler.
• At bagvedkørende eller forankørende også kan ønske eller være i gang med at skifte vognbane.
• Om bagvedkørende er tæt på dig i den vognbane, du vil skifte til.

For at undgå ulykker, når du foretager en sammenfletning, skal du være opmærksom på:

• At det kan være svært for dig at bedømme afstand til og hastighed hos bagfrakommende under sammenfletningsmanøvren.
• At du kan bruge for lang tid til at orientere dig bagud og derfor overse uforudsete forhindringer forude.
• At du risikerer at komme for tæt på andre trafikanter under sammenfletningsmanøvren.
• Om du ukritisk forventer, at dem, du skal flette sammen med, altid opfylder deres flettepligt.
• At eventuelle andre køretøjer skråt bagude til højre eller venstre for dig kan være skjult i blinde vinkler.
• At kørende skråt bagude til højre eller venstre for dig ikke nødvendigvis overholder deres flettepligt.
• At du ikke har for kort afstand til andre trafikanter under sammenfletningsmanøvren.

Det skal du kunne, når du skifter vognbane:

• Begynde at orientere dig om muligheden for vognbaneskift i god tid, så du ikke forcerer manøvren.
• Orientere dig bagud ved hjælp af spejle samt tjekke de blinde vinkler ved at dreje dit hoved.
• Bedømme bagfrakommendes hastighed og placering i forhold til, om et ophold i færdslen er stort nok til, at du kan skifte vognbane uden at være til fare eller unødig ulempe.
• Så vidt muligt tilpasse din hastighed til færdslen i den vognbane, du vil skifte til.
• Så vidt muligt undlade at skifte vognbane, hvis du derved tvinger bagvedkørende enten i din egen vognbane eller i den vognbane, du vil skifte til, til at nedsætte hastigheden.
• Give tegn i god tid for at vise din hensigt, hvis det kan være til vejledning for den øvrige trafik, for eksempel hvis bagvedkørende er tæt på dig.
• Placere dig i den nye vognbane som anført i afsnittet ”Placering under ligeudkørsel”.
• Stoppe med din eventuelle tegngivning (medmindre du straks skal foretage en U-vending eller dreje).

Det skal du kunne, når du foretager en sammenfletning:

• Begynde at orientere dig om muligheden for sammenfletning i god tid, så du ikke forcerer manøvren.
• Orientere dig bagud ved hjælp af spejle samt tjekke de blinde vinkler ved at dreje dit hoved for at vurdere de køretøjer, du skal flette sammen med.
• Bedømme bagfrakommendes hastighed og placering i forhold til, om du kan gennemføre sammenfletningen uden risiko.
• Afpasse din hastighed til de kørende, du vil flette sammen med.
• Give tegn til sammenfletning, hvis det gør din hensigt tydeligere for dem, du vil flette sammen med.
• Stoppe med din eventuelle tegngivning straks efter sammenfletningen.

Generelt skal du altid give tegn med blinklyset, når det kan være til vejledning for andre trafikanter.

Vigtige kørebanestriber:

• Pile for vognbaneskift (R 15) viser, at du så snart, det er muligt, skal skifte til den vognbane, pilene peger mod.
• Vognbanelinjer (Q 41) ført helt igennem til et sted, hvor antallet af vognbaner formindskes, understreger reglen for vognbaneskift. Det vil sige, at du kun må skifte vognbane, hvis du kan gøre det uden at være til fare eller unødig ulempe.
• Vognbanelinjer afbrudt et stykke før stedet, hvor antallet af vognbaner formindskes, understreger reglen for sammenfletning. Det vil sige, at du skal tilpasse hastigheden til de kørende i vognbanen ved siden af dig og udnytte et passende stort ophold til at flette ind. De kørende i vognbanen ved siden af skal hjælpe den, der vil flette

Vigtige færdselstavler:

• Indsnævret vej (A 43,1-3).
• Vognbaneforløb (E 16) viser vognbanens forløb og færdselsretning. E 16.1 viser ved reduktion af vognbaneantallet, at de kørende skal køre efter reglen om sammenfletning. E 16.2 viser ved reduktion af vognbaneantallet, at de kørende skal køre efter reglen om vognbaneskift.
• Krybespor (E 37). Ved udkørsel fra krybespor gælder reglen for vognbaneskift, medmindre afmærkningen viser, at du skal køre efter reglen for sammenfletning.
• Sammenfletning (B 15) viser, at reglen for sammenfletning er gældende.

U-vending

Du skal lære at foretage en U-vending og herunder især at være opmærksom på valg af manøvrested, andre kørendes hastighed og afstanden til dem. Du skal også vide noget om afmærkninger på vejen og færdselstavler, der har betydning, når du foretager en U-vending.

For at undgå ulykker, når du foretager en U-vending, skal du være opmærksom på:

• At modparterne først og fremmest er køretøjer, der kommer bagfra.
• At der kan være snæver manøvreplads på grund af vejbredden i forhold til motorcyklens styreegenskaber.
• At du vælger et sted at foretage U-vendingen, hvor du har tilstrækkeligt udsyn (ved vending fra vejkant).
• At du kan fejlbedømme hastighed og afstand til andre køretøjer, både dem, der kommer forfra, og dem, der kommer bagfra. • At der også er fri bane, selv ved grønt pilsignal.

Kørsel forbi holdende køretøjer og gående mv.

Du skal lære at afpasse hastighed og sideafstand i forhold til andre trafikanter og især at være opmærksom på børn og ældre. Du skal også vide noget om afmærkninger på vejen og færdselstavler, der har betydning, når du kører forbi andre.

For at undgå ulykker, når du kører forbi andre, skal du være opmærksom på:

• At modparten for det meste er et holdende køretøj i højre side af vejen, men det kan også sagtens være i venstre side.
• At en del sammenstød sker under kørslen forbi biler eller tohjulede køretøjer, der netop har sat i gang fra vejkanten.
• At en modpart kan være fodgængere, der træder ud på kørebanen delvis skjult af et holdende køretøj.
• At der er begrænsede muligheder for at foretage en afværgende handling for alle parter, hvis du kører forbi en holdende bil i høj hastighed og især med for lille afstand.
• At mindre børn, men også mange ældre fodgængere, ikke fuldt ud forstår faren ved at træde ud foran eller bag ved en holdende bil eller bus.
• At børn ofte handler impulsivt og derfor overraskende, når de opholder sig ved vejen, især når de er sammen med andre børn.
• At knallerter og cykler har en tendens til at slingre, når de starter og standser.
• At du kan have nedsat udsyn på grund af et holdende køretøj mv.
• De tegn, der kan være på, at et holdende køretøj er ved at køre (personer i bilen, synlig udstødningsrøg, tændt blinklys eller stoplys, igangsætningsadfærd hos knallertkører eller cyklist).
• De tegn, der kan være på, at passagerer, fodgængere eller andre trafikanter træder eller kører ud på kørebanen (bildøre, der er ved at blive åbnet, en standset bus ved en holdeplads, cyklist eller knallertkører, der vil krydse kørebanen, fødder synlige under bil).
• Børn ved vejen.
• Heste, herunder ryttere, dyr eller kreaturer på vejen.
• Vejarbejde.
• Gående på vej ud i et fodgængerfelt.
• Skolepatrulje.

Det skal du kunne, når du kører forbi andre:

• Orientere dig i god tid om mulighederne for at køre forbi og dernæst orientere dig som anført i afsnittet ”Vognbaneskift og sammenfletning”.
• Se efter tegn på pludselige forhindringer under hele forbikørslen, uden at du låser dit blik fast alene på det holdende køretøj mv., men også ser fremad i egen vognbane.
• Se efter modkørende, der pludselig kan dukke op.
• Orientere dig bagud ved hjælp af spejle samt tjekke de blinde vinkler ved at dreje hovedet, når du er kørt forbi, men før du trækker ind til siden igen.
• Se efter tegn på, at gående eller andre trafikanter vil krydse kørebanen i fodgængerfelt eller uden for fodgængerfelt.
• Nedsætte hastigheden i god afstand før et holdende køretøj, børn, heste, kreaturer, vejarbejde mv., hvis det er nødvendigt for at sikre dig tid til at orientere dig og eventuelt foretage en afværgemanøvre.
• Standse, hvis det er nødvendigt for at give plads til en bus, der i tættere bebygget område giver tegn til at køre ud fra et stoppested.
• Afvente, at en eventuel modkørende er kørt forbi før vognbaneskift, hvis vejen er smal.
• Trække ud i god afstand før forhindringen.
• Give signal for at advare, hvis det er nødvendigt, og samtidig være parat til at bremse.
• Give gående på kørebanen, hvor der ikke er fortov, tid til at gå ind til siden og holde god afstand til dem under forbikørslen.
• Nedsætte din hastighed, mens du kører forbi andre i dårligt føre, så de så vidt muligt ikke stænkes til af vand.
• Holde passende sideafstand i øvrigt ved forbikørsel.
• Holde til højre igen på kørebanen, efter at du er kørt forbi (medmindre du vil køre forbi endnu et holdende køretøj længere fremme).
• Køre med passende lav hastighed foran et fodgængerfelt, så gående, der er i fodgængerfeltet eller er på vej ud i det, kan se, at du vil holde tilbage.
• Holde tilbage eller standse, hvis det er nødvendigt, for at lade gående eller andre trafikanter passere i et fodgængerfelt, også selv om der eventuelt er grønt lys for de kørende.
• Køre med passende lav hastighed foran steder, hvor skolepatruljer arbejder, og standse, hvis en skolepatrulje er ved at lede elever over kørebanen.

Vigtige kørebanestriber:

• Fodgængerfelt (S 17) viser den del af kørebanen, der er beregnet til, at gående kan krydse.

Vigtige færdselstavler mv.:

• Fodgængerfelt (A 17) advarer om fodgængerfelt forude.
• Cyklister (A 21) advarer om, at cyklister og knallertkørere kører ud på kørebanen eller krydser den.
• Børn (A 22) advarer om børn i nærheden af skoler, fritidshjem, legepladser og lignende steder.
• Ryttere (A 23) advarer om ryttere på kørebanen især på steder med nedsat oversigt.
• Dyrevildt (A 26).
• Kreaturer (A 27) advarer om daglig passage af kreaturer på steder med dårlig oversigt, og at kørebanen ofte kan være glat eller fedtet.
• Vejarbejde (A 39) advarer blandt andet om arbejdere på kørebanen.
• Fodgængerfelt (E 17) sættes op umiddelbart ved fodgængerfelter.
• Skolebørnsskilt med gule blinklygter anbringes foran og bag på køretøjer, der anvendes som skolebus eller lignende til transport af børn til og fra skole. Tændte blinklygter advarer om, at børn kan være på vej over kørebanen til og fra bussen.

Møde

Du skal lære, at vejrforhold, vejforhold, færdselsforhold og modkørende med særlige styreegenskaber kan betyde, at modkørende kommer over vejens midte. Du skal også vide noget om afmærkninger på vejen og færdselstavler, der har betydning, når du møder andre.

For at undgå ulykker, når du møder andre, skal du være opmærksom på:

• At der sker temmelig mange ulykker med motorcyklister i forbindelse med møde, oftest på smalle, tosporede veje.
• At knap halvdelen af mødeulykkerne sker i situationer, hvor motorcyklisten er kommet over vejens midte, og omkring en tredjedel midt på kørebanen.
• At modparterne mest er person- og varebiler.
• At der også sker en del sammenstød med modkørende biler, der vender, forankørende, der bakker, eller køretøjer, der overhaler.
• At hvis du kører over vejmidten, kan det indebære en risiko for sammenstød med modkørende, og det bør derfor være så kortvarigt som muligt.
• At modkørende, især større køretøjer, ofte vil fremkalde vindturbulens, der påvirker din motorcykels kurs.
• At der kan være forhindringer forude i din egen kørebanehalvdel.
• At der kan være vejforhold, der gør, at modkørende kommer over vejens midte (for eksempel en smal vej uden afstribning, vejsving, huller, vandsøer eller glat og fedtet føre).
• At der kan være vejforhold, for eksempel bakker, hvor oversigtsforholdene kan gøre det svært for dig at vurdere modkørendes placering.
• At der kan være færdselsforhold, der gør, at modkørende kommer over vejens midte (for eksempel et holdende køretøj i venstre side, modkørende tæt efter hinanden, hvor den bageste vil overhale, og en bil, der svinger ud fra en parkeringsplads i venstre side).
• At der kan være modkørende med styreegenskaber, der giver dem tendens til at overskride vejmidten, især i vejsving eller på smal vej (for eksempel store og tunge biler, motorcykler samt køretøjer med påhængskøretøj).
• At der kan være vejrforhold (sidevind), der gør, at dels du selv og dels dem, du møder, kan blive presset ud af kurs.
• At et møde med store vogntog kan fremkalde vindturbulens, som kan presse mødende ud af kurs og derved øge risikoen for især ”bløde” trafikanter.
• At de modkørende kan være uopmærksomme og dermed komme over vejens midte.

Det skal du kunne, når du møder andre:

• Orientere dig i god tid om modkørende og om eventuelle forhindringer for mødet.
• Lade være med at se for længe direkte på den modkørende og dermed modvirke din tendens til at styre i retning af den modkørende.
• Rette dit blik i midten af den fri vognbane foran dig og dermed stabilisere din styring.
• Nedsætte hastigheden i god tid, når du møder andre på smal vej og i situationer, hvor det vil lette mødet.
• Holde til højre på kørebanen i god tid, før du møder andre, for at sikre dig tilstrækkelig sideafstand til den modkørende, men samtidig tage hensyn til eventuelle trafikanter i vejsiden.
• Holde dig bag ved cyklister eller knallerter, indtil den modkørende er passeret, hvis vejen er smal.
• Standse og lade modkørende passere, hvis vejen er spærret, eller der er andre forhindringer i din halvdel af kørebanen (medmindre andet fremgår af færdselstavler).
• Holde fuld kontrol over motorcyklen, når du møder andre, og være parat til at reagere hurtigt på vindturbulens, sidevind, ujævnheder i vejen eller lignende.

Generelt gælder, at du ikke må køre motorcykel i vognbanen yderst til venstre på en vej med tre vognbaner, medmindre færdslen er ensrettet.

Vigtige kørebanestriber:

• Varslingslinje (Q 42) er et forvarsel for spærrelinje eller en midterlinje på smalle veje med dårlige oversigtsforhold. Ved reversible vognbaner anvendes varslingslinjer som dobbeltlinje.
• Spærrelinje (Q 44), som ikke må overskrides, medmindre særlige forhold gør det nødvendigt (for eksempel vejarbejde eller et ulovligt standset eller parkeret køretøj).

Vigtige færdselstavler:

• Modkørende færdsel (A 18).
• Indsnævret vej (A 43,1-3).
• Hold tilbage for modkørende (B 18).
• Modkørende skal holde tilbage (B 19).

Vigtige signaler:

• Vognbanesignal (Y 17), hvor rødt kryds viser, at kørsel i vognbanen er forbudt. En gul, blinkende diagonal pil viser, at du så snart som muligt skal køre over i den vognbane, pilen peger mod, mens grøn pil viser, at kørsel i vognbanen er tilladt i den pågældende færdselsretning. Hvis signalet skifter til rødt kryds, skal du skifte vognbane. Hvis det ikke er muligt, skal du standse.

Kørsel foran eller efter andre

Du skal lære at tilpasse afstanden til foran- og bagvedkørende under hensyn til vej-, vejr- og færdselsforhold samt miljøet. Du skal også vide noget om afmærkninger på vejen og færdselstavler, der har betydning, når du skal holde afstand.

For at undgå ulykker, når du kører foran eller efter andre, skal du være opmærksom på:

• At der sker temmelig mange ulykker med motorcyklister ved sammenstød med forankørende, der enten bremser eller nedsætter farten for at svinge til venstre, eller som trækker til højre på kørebanen og derefter vender.
• At der også sker en del ulykker, hvor motorcyklisten bliver påkørt bagfra.
• At modparterne først og fremmest er biler, men også ofte tohjulede trafikanter.
• At du kan komme til at placere dig i den forankørende bils blinde vinkel skråt bagud til venstre.
• At en afstand i køretid på under to sekunder er for kort til, at du altid kan nå at afværge sammenstød, hvis den forankørende pludselig nedsætter hastigheden eller bremser.
• At to sekunder ikke altid er nok tid til at reagere og bremse i glat eller fedtet føre og ved kørsel bag et større køretøj, som dækker udsynet, eller hvis du har en passager på motorcyklen.
• At du kan overse, at forankørende ændrer hastighed eller placering.
• At der kan være vejforhold, der gør det nødvendigt, at du pludselig skal sætte hastigheden ned eller bremse (for eksempel vejsving forude, vejkryds, signalregulering, jernbaneoverkørsel, forhindringer på kørebanen, kørebane med nedsat vejgreb mv.).
• At der kan være færdselsforhold, der gør det nødvendigt, at du pludselig skal sætte hastigheden ned eller bremse (for eksempel et parkeret køretøj i vejsiden, kødannelse forude, krydsende fodgængere, børn mv.).
• At der kan være vejrforhold, der nedsætter sigtbarheden eller øger bremselængden (tåge, kraftig regn, sne, glat og fedtet føre mv.).
• At der kan være særlige forhold ved foran- eller bagvedkørende (for eksempel et stort køretøj, der tager udsynet, køretøj med nedsat bremseevne, uopmærksom eller ikke stedkendt fører, køretøjer under udrykning mv.).

Det skal du kunne, når du kører foran andre:

• Se i spejlene med hyppige mellemrum og i korte øjeblikke ad gangen og på den måde holde dig orienteret om bagvedkørendes afstand, hastighed og hensigt.
• Bedømme, om afstanden til bagvedkørende hele tiden er sikker nok.
• Bedømme, om bagvedkørende har til hensigt at overhale.
• Bedømme, om en eventuel nedsættelse af din hastighed kan ske uden risiko for bagvedkørende.
• Kontrollere, om din hastighed er rimeligt tilpasset til forholdene og ikke overdrevent lav.
• Holde rytmen i trafikken bedst muligt, dog må din hastighed ikke overskride den højeste lovlige og sikre hastighed på strækningen.
• Sætte din hastighed ned eller trække til højre på kørebanen for at lette en overhaling, hvis du ved, at din kørsel sinker den bagvedkørende eller frister den pågældende til at køre for tæt på.
• Lade være med pludselig at sætte farten ned eller bremse, hvis den bagvedkørende er tæt på, især hvis det er et køretøj med ringere bremseevne, eller føret er dårligt.
• Give tegn med stoplyset i god tid til en bagvedkørende, som er tæt på, før du standser eller hurtigt sænker din hastighed.
• Holde så langt til højre som muligt, hvis den bagvedkørende vil overhale, og ikke sætte din hastighed op.

Det skal du kunne, når du kører efter andre:

• Bedømme, hvor mange blinde vinkler den forankørende kan have bagud, og så vidt muligt undgå at placere dig i dem.
• Bedømme, om afstanden til den forankørende er stor nok efter forholdene til, at du både kan reagere og bremse.
• Lade være med at fastholde dit blik på den forankørende alene, men orientere dig så langt frem på vejen som muligt, også foran den forankørende.
• Se efter, om en forankørende, der svinger eller skifter vognbane, har plads til at fuldføre manøvren.
• Se efter, om overhalende eventuelt trækker brat ind foran dig.
• Foretrække at placere dig til venstre for midten af en forankørende bil og derved undgå oliesporet i vognbanens midte og opnå bedre udsyn.
• Holde tilstrækkelig sikkerhedsafstand til forankørende. Det vil i de fleste tilfælde svare til mindst to sekunders tidsafstand i normalt føre afhængigt af din rutine i at køre samt færdselsforholdene. Når du kører bag ved store køretøjer, skal du holde større afstand på grund af den kraftige vindturbulens. For at undgå unødvendige accelerationer og opbremsninger kan du med fordel holde større afstand for derved at reducere energiforbruget.
• Øge din afstand til den forankørende, hvis vej- og færdselsforholdene, vejret eller føret gør det nødvendigt. Generelt skal køretøjer med særlig hastighedsbegrænsning, for eksempel motorcykler med påhængskøretøj, holde så stor afstand til forankørende uden for tættere bebygget område, at overhalende køretøjer har plads til at trække ind imellem. Hvis der opstår uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare, kan du anvende havariblink på andre veje end motorveje uden for tættere bebygget område for at gøre bagvedkørende trafikanter opmærksomme på faren.

Vigtige kørebanemarkeringer:

• Sikkerhedssymbol (V 60) bruges til at vise den anbefalede sikkerhedsafstand. Den anbefalede minimale sikkerhedsafstand er til stede, når der er to symboler til køretøjet foran.

Vigtige færdselstavler:

• Kø (A 20) viser særlig risiko for kødannelse.

Overhaling

Du skal lære at vurdere den nødvendige overhalingslængde i forhold til din motorcykels accelerationsevne samt den forankørendes hastighed. Du skal også vide noget om afmærkninger på vejen og færdselstavler, der har betydning, når du overhaler.

For at undgå ulykker, når du overhaler, skal du være opmærksom på:

• At overhalingsulykker ofte har et voldsomt omfang og alvorlige følger på grund af hastigheden, selv om der ikke sker så mange af dem.
• At modparterne først og fremmest er det overhalede køretøj, som påkøres, oftest en bilist, og i en del tilfælde modkørende.
• At du øger risikoen for en ulykke, hvis du ikke orienterer dig om betingelserne for overhaling eller overhalingsforbud.
• At du kan undervurdere den nødvendige overhalingslængde i forbindelse med forhindringer foran dig (for eksempel sving, bakker, kryds, hastighedsbegrænsninger, modkørende mv.).
• At du kan undervurdere den nødvendige overhalingslængde i forbindelse med lange køretøjer eller vogntog (lastbiler og vogntog er mærket med forskellige refleksplanker).
• At du kan overvurdere din egen accelerationsevne.
• At du kan undervurdere modkørendes hastighed.
• At mens du overvejer, om det overhovedet er muligt for dig at overhale, så øger du din reaktionstid og taber dermed tid til at gennemføre selve overhalingen.
• At du kan være påvirket af din egen utålmodighed, hvis du har kørt i længere tid bag ved en 61 langsomt kørende.
• At du kan have tendens til ukritisk at følge efter en forankørende, der overhaler, uden at du selv orienterer dig om, hvorvidt betingelserne for overhaling fortsat er opfyldt.
• At der kan være kraftig vindturbulens, når du overhaler store køretøjer.
• At der er risiko for dårligere udsyn, når du overhaler især store køretøjer på grund af sprøjt op på dig fra våde kørebaner.
• At der kan være manglende udsyn på grund af bakker, sving, kryds eller dårlige vejrforhold (tåge, sne, kraftig regn og/eller lavtstående sol).
• At der kan være modkørende i overhalingsbanen.
• At der kan være bagfrakommende, der er ved at overhale, eller bagvedkørende, der begynder en overhaling, eventuelt skjult i blinde vinkler.
• Tegn på, at den forankørende vil overhale.
• Tegn på, at den forankørende vil standse eller svinge eller på anden måde ændre sin kørsel.
• Tegn på, at den forankørende ikke er opmærksom på overhalingen.
• Tegn på, at den forankørende har særlige vanskeligheder med hensyn til køretøjets manøvreegenskaber eller førerens orienteringsvilkår.
• At der kan være flere forankørende i kolonne med kort afstand mellem hinanden.

Det skal du kunne, når du overhaler:

• Orientere dig flere gange om, hvorvidt betingelserne for at overhale er til stede.
• Bedømme den nødvendige tid eller vejlængde, du skal bruge på at overhale under hensyn til oversigten, afstand til eventuelle forhindringer foran dig, den gældende hastighedsbegrænsning, motorcyklens egen hastighed og accelerationsevne, de modkørendes hastighed samt den forankørendes hastighed.
• Bedømme, om det er sikkert for dig at trække til højre på kørebanen, efter at du har overhalet, uden at du generer den overhalede (bortset fra kørsel i en vognbane, hvor der ikke må komme modkørende, for eksempel ved dobbelte spærrelinjer eller på motorvej).
• Orientere dig bagud ved hjælp af spejle samt tjekke de blinde vinkler ved at dreje dit hoved, før du overhaler.
• Orientere dig om færdslen forude og bagude under hele overhalingen og være særlig opmærksom på uforudsete forhindringer.
• Sætte din hastighed ned og holde sikker afstand til den forankørende og placere dig som nævnt i afsnittet ”Kørsel foran eller efter andre”.
• Gøre afstanden til den forankørende større, hvis køretøjet er så stort, at det ellers ikke er muligt at orientere dig langt nok fremad.
• Igen gøre afstanden større, hvis en bagfrakommende overhaler og trækker ind foran dig.
• Trække lidt ud til venstre for den forankørende, hvis det er nødvendigt for at forbedre din orientering af muligheden for at overhale.
• Give tegn til overhaling med venstre blinklys, hvis bagvedkørende er tæt på, så de kan blive klar over din hensigt.
• Give signal til den forankørende, hvis det er en varevogn eller lastbil med begrænset udsyn bagud, eller hvis den forankørende virker uopmærksom.
• Accelerere, eventuelt efter at have skiftet til lavere gear, så du opnår hurtig acceleration.
• Øjeblikkelig afbryde din overhaling, hvis forholdene ændrer sig, og muligheden for at overhale er blevet tvivlsom – og ellers trække til venstre ud i overhalingsbanen.
• Sørge for hurtigst muligt at komme ud af den forankørendes blinde vinkel.
• Gennemføre din overhaling så hurtigt som muligt uden at overskride gældende hastighedsbegrænsning.
• Holde tilstrækkelig sideafstand til den, du overhaler.
• Blive i overhalingsbanen, indtil afstanden bagud til den overhalede er tilstrækkelig (den overhalede er synlig i spejlet), og derefter med det samme trække til højre på kørebanen igen (medmindre du vil overhale endnu et køretøj, og betingelserne i øvrigt er opfyldt).

Kørsel i trafiksanerede områder

Du skal lære at køre i trafiksanerede områder og der lære at være opmærksom på fartdæmpende foranstaltninger og fodgængere, især legende børn. Du skal også vide noget om afmærkninger på vejen og færdselstavler, der har betydning, når du kører i trafiksanerede områder.

For at undgå ulykker, når du kører i trafiksanerede områder, skal du være opmærksom på:

• Særlige fartdæmpende foranstaltninger på veje i form af bump og/eller forskellige forhindringer på kørebanen.
• Fodgængere, som færdes lovligt overalt på kørebanen i gågader, og som ikke kan forventes at være opmærksomme på kørende.
• Fodgængere – og især legende børn – som færdes lovligt i hele vejens bredde i opholds- og legeområder, og som ikke kan forventes at være opmærksomme på kørende.

Det skal du kunne, når du kører i trafiksanerede områder:

• Se efter bump og andre fartdæmpende foranstaltninger.
• Være særlig opmærksom på gående og legende børn.
• Højst køre med den angivne hastighed i områder med fartdæmpning og eventuelt sætte hastigheden yderligere ned, mens du passerer de fartdæmpende foranstaltninger.
• Holde tilbage for fodgængere, hvis du kører over en gågade.
• Køre med en passende lav hastighed i cykelgade.

Generelt skal du holde tilbage for fodgængere, når du kører i opholds- og legeområder, og du må i intet tilfælde fortsætte din kørsel, før du har sikret dig, at ingen kan komme i farlig nærhed af motorcyklen, og at dem, der opholder sig eller leger på vejen, har set din motorcykel og givet plads for den.

Kører du i en gågade, skal du vise særlig agtpågivenhed og være hensynsfuld over for fodgængerne, og hvis der kommer personer i farlig nærhed af motorcyklen, mens de går forbi, må du ikke køre videre, før du er sikker på, at de gående har set din motorcykel og givet plads til, at du kan passere.

Kører du i en cykelgade, skal alle kørende, også cyklisterne, udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for hinanden, og ingen må unødigt forhindre de øvrige kørende i at komme frem.

Vigtige kørebanestriber:

• Bump (S 32). Kvadratiske felter på tværs af vejen, der viser bump.
• Rumlestriber (S 18). Smalle, støjfremkaldende striber på tværs af kørselsretningen, der viser, at du skal udvise særlig agtpågivenhed.

Vigtige færdselstavler:

• Område med fartdæmpning (E 53) viser, at de fartdæmpende foranstaltninger normalt ikke gør det muligt at køre hurtigere end den angivne hastighed.
• Ophør af område med fartdæmpning (E 54).
• Fodgængerfelt (A 17) med undertavle med teksten ”Gågade” viser, at du krydser en gågade.
• Gågade (E 49) viser et område, hvor særlige færdselsregler gælder. En vis kørsel kan tillades ved undertavle. Du må dog kun køre i området med meget lav hastighed (normalt under 15 km/t.). Du må ikke parkere en motorcykel med flere end to hjul i en gågade uden for særligt afmærkede pladser.
• Ophør af gågade (E 50). Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel fra en gågade.
• Cykelgade (E 47) viser et område, hvor der gælder særlige færdselsregler. En eventuel tilladelse til at køre på en cykelgade angives med undertavle og gælder eventuelle særlige færdselsarter. Du skal afpasse din hastighed med de øvrige på området. Normalt er der maks. 30 km/t. Du må ikke parkere i en cykelgade uden for særligt afmærkede pladser.
• Ophør af cykelgade (E 48). Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel.
• Opholds- og legeområde (E 51) viser, at kørende færdsel er underordnet i forhold til ophold og leg for voksne og børn, og at kørsel normalt kun må ske med hastigheder under 15 km/t. Du må ikke parkere en motorcykel med flere end to hjul i et opholds- og legeområde uden for særligt afmærkede pladser.
• Ophør af opholds- og legeområde (E 52). Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel fra et opholds- og legeområde.

Fremkørsel mod kryds

Du skal lære at afpasse din hastighed, når du kører frem mod et kryds, og tage hensyn til oversigtsforholdene, færdselsreguleringer og andre trafikanter, både kørende og gående. Du skal også vide noget om afmærkninger på vejen, færdselstavler, lyssignaler og vigepligt, der har betydning, når du kører frem mod et kryds.

For at undgå ulykker, når du kører frem mod et kryds, skal du være opmærksom på:

• At du ikke kører med så høj hastighed, at du ikke kan nå at orientere dig tilstrækkeligt eller standse før krydset.
• At du har fuld opmærksomhed mod færdselsreguleringen i krydset.
• At der kan være dårlig oversigt i krydset.
• Tegn på, at forankørende nedsætter deres hastighed eller standser for at svinge ind i indkørsel lige før krydset.
• Tegn på, at forankørende nedsætter deres hastighed eller standser brat op for gult lys eller for at orientere sig, holde tilbage eller svinge.
• Tegn på, at kørende i vognbanen til højre eller til venstre pludselig skifter vognbane og kører ind foran dig.
• Tegn på, at fodgængere på hjørnerne i krydset (især børn og ældre) vil krydse kørebanen (måske endda for rødt lys).
• Tegn på, at kørende fra venstre eller højre ikke overholder deres eventuelle vigepligt.
• Alle de øvrige risikoforhold, der er nævnt om at undgå ulykker i afsnittene ”Vognbaneskift og sammenfletning” og ”Kørsel foran eller efter andre”.

Du skal kunne genkende og vise, at du har ubetinget vigepligt på disse steder, uden at det er fremhævet ved særlig vejafmærkning, at der er ubetinget vigepligt:

• Når du kører ud fra et område uden for vejen (for eksempel parkeringsplads, ejendom, grundstykke, tankstation eller lignende).
• Når du kører ud fra en tydelig underordnet vej (for eksempel gågade, opholds- og legeområde, markvej, sti eller lignende).
• Når du kører ud fra en vej hen over et fortov, cykelsti eller rabat, som er hævet over både sidevejens og den vigtigere vejs kørebaneniveau. Overkørslen skal herudover være tydeliggjort ved, at overkørslens belægning er udført i en anden belægning end sidevejens (for eksempel brosten eller betonsten), eller at fortovet og/eller cykelstien er gennemgående på den vigtigere vej. Overkørslen kan herudover være tydeliggjort ved en indsnævring af sidevejens tværprofil.
• På steder, hvor det fremgår af selve udformningen af vejen, at der er ubetinget vigepligt.

Du skal kunne genkende og vise, at du har højrevigepligt, det vil sige, at du skal holde tilbage for alle kørende fra højre:

Derudover skal du kunne genkende og vise, at du skal give fri passage for køretøjer under udrykning.

Det skal du kunne, når du kører frem mod et kryds:

• Køre med så lav hastighed, at du kan orientere dig om færdselsreguleringen i krydset, det vil sige lyssignal, påbudte vognbaner og vigepligtsforhold.
• Vise, at du vil overholde din eventuelle vigepligt.
• Orientere dig om ændring i fodgængersignalets farve.
• Se efter fodgængere på vej over kørebanen eller på vej ud i eventuelt fodgængerfelt.
• Bedømme, om færdselsforholdene i lysregulerede kryds gør det muligt for dig at nå ud af krydset, før lyset skifter til grønt for den tværgående trafik.
• Bedømme, om det bliver nødvendigt for dig at standse, og hvis det gør, skal du kunne tilpasse hastigheden det sidste stykke frem mod krydset i stedet for at fortsætte med høj hastighed og derefter bremse kraftigt til sidst.
• Skifte til korrekt vognbane i forhold til, om du skal ligeud eller dreje i krydset, også på veje med to eller flere vognbaner til færdsel i samme retning, men uden vognbanepile.
• Placere dig i højre vognbane i den kørselsretning, du vil køre i, på veje med to eller flere vognbaner 66 med vognbanepile i samme retning (medmindre færdselsforhold, trafikafvikling og den fortsatte kørsel tilsiger noget andet).
• Placere dig så langt til højre på kørebanen som muligt, før du svinger til højre – og ude ved midten af kørebanen, før du svinger til venstre på veje uden markerede vognbaner.
• Placere dig helt ovre i venstre side af kørebanen, før du svinger til venstre, på veje med ensrettet færdsel.
• Lade være med at køre ind i kryds, hvor du selv har vigepligt, hvis færdselsforholdene ikke gør det muligt at forlade krydset uden at være til ulempe for den tværgående færdsel.
• Fortsætte ind i krydset uden at standse, hvis oversigts- og færdselsforholdene tillader det.
• Slække på gashåndtaget i god tid før og først koble ud umiddelbart før standsning, hvis det er nødvendigt helt at standse op.

Kryds med dårlig oversigt, hvor du selv har vigepligt:

• Sætte din hastighed gradvis ned i passende afstand fra krydset, så du viser, at du vil overholde din vigepligt og standse inden for afstanden til skæringen med den tværgående vej eller til hajtænder, stoplinje eller fodgængerfelt.
• Holde tilbage for eventuelle fodgængere, der er på vej over kørebanen, uanset om der er fodgængerfelt eller ej.
• Køre langsomt frem med hånden/foden på bremsen og eventuelt standse ved skæringen med den tværgående vej eller vigepligtstavle/hajtænder, hvis det er nødvendigt for, at du kan orientere dig tilstrækkeligt om færdslen.
• Standse helt op ved stoplinje uanset oversigtsforholdene, hvis standsning er påbudt ved tavle, signal eller lignende.
• Sikre dig det nødvendige udsyn til begge sider på den tværgående vej, eventuelt ved at du kører et lille stykke frem over fodgængerfelt, hajtænder eller stoplinje og standser.

Kryds med dårlig oversigt, hvor færdslen fra sidevejene har vigepligt:

• Sætte din hastighed gradvis ned i passende afstand fra krydset, så du kan standse inden for afstanden til den tværgående vej, indtil du har sikret dig, at du har tilstrækkeligt udsyn til begge sider.

Kryds, hvor udkørslen skal ske over fortov, rabat eller cykelsti:

• Sætte din hastighed gradvis ned i passende afstand fra krydset for at vise, at du vil overholde din vigepligt og standse inden for afstanden til skæringen med den tværgående vej.
• Holde tilbage for fodgængere på fortovet og kørende på cykelstien.
• Køre langsomt frem med hånden/foden på bremsen og eventuelt standse ved fortovet, rabatten eller cykelstien, hvis det er nødvendigt, for at du kan orientere dig tilstrækkeligt om færdslen i krydset/udkørslen.
• Sikre dig nødvendigt udsyn til begge sider, eventuelt ved at du kører et lille stykke frem over fortovet, rabatten eller cykelstien og standser.

Kryds med god oversigt:

• Lade være med at standse (medmindre færdselsforholdene gør det nødvendigt, eller der er stoptavle) ved skæringen med den krydsende vej eller ved hajtænder, hvis oversigten i krydset er så god, at du kan orientere dig tilstrækkeligt om færdslen i krydset, allerede mens du kører frem mod det.

Kryds med signalregulering:

• Standse før fodgængerfelt eller stoplinje, hvis signalet viser rødt.
• Fortsætte ind i krydset, hvis signalet skifter fra grønt til gult, og en opbremsning vil betyde fare for påkørsel bagfra, eller hvis du ikke kan nå at standse før fodgængerfelt eller stoplinje.
• Standse for eventuelle fodgængere, der er på vej over kørebanen, selv om de går over for rødt lys.
• Sætte hurtigt i gang, når signalet skifter til grønt, og krydset er frit.
• Blive holdende, selv om signalet viser grønt, hvis færdselsforholdene ikke gør det muligt for dig at nå ud af krydset, før signalet skifter til grønt for den tværgående færdsel.

Vigtige kørebanestriber mv.:

• Vognbanelinje (Q 41) og bred, punkteret kantlinje (Q 47) foran kryds viser, at det endnu er tilladt at skifte vognbane.
• Spærrelinje (Q 44) og bred, ubrudt kantlinje (Q 46) foran kryds viser, at det ikke længere er tilladt at skifte vognbane.
• Bred kantlinje (Q 46) og (Q 47) afgrænser normalt vognbaner, hvor du ikke kan fortsætte ligeud, men skal svinge enten til højre eller venstre, markeret ved pile.
• Vognbanepile (R 11) viser, at vognbanen skal benyttes til kørsel i den eller de retninger, som pilene viser. Er en vognbanepil placeret i tæt tilknytning til U i BUS, gælder pilen kun for bus.
• Dobbelt vognbanepil (R 13) gælder for to kryds, der følger efter hinanden.
• Vognbanepil med svingningsforbud (R 14) gælder for et kryds, der ligger efter en sidevej, som du ikke må svinge ned ad (svingningsforbuddet vil også være angivet ved tavler).
• Vigelinje (S 11) (Hajtænder) viser, at du har ubetinget vigepligt. Det vil sige, at du skal holde tilbage for al kørende færdsel på den vej, du kører ind på eller over. 
• Trekantsymbol (V 11) viser, at du har ubetinget vigepligt i det følgende vejkryds.
• Stop (V 12) viser, at du har pligt til at stoppe og ubetinget vigepligt i det følgende vejkryds.
• Stoplinje (S 13) viser, hvor du skal stoppe i forbindelse med stoptavle, rødt lyssignal eller andet stoptegn.
• Fodgængerfelt (S 17). Du skal så vidt muligt undgå at standse i selve feltet.

Vigtige vejvisningstavler mv.:

• Pilevejvisere (F 11-14) viser vej til geografiske mål samt til havne, lufthavne, seværdigheder, serviceanlæg og lignende.
• Frakørselsvejviser (F 16) viser vej til geografiske mål mv. og stilles op ved en frakørselsbanes begyndelse.
• Tabelvejviser (F 18) viser afstand til vejvisningsmålet samt rutenummer og andre oplysninger.
• Orienteringstavler findes som Portalorienteringstavler (G 11), Diagramorienteringstavler (G 14), Vognbaneorienteringstavler (G 15) samt Tabelorienteringstavler (G 18) og orienterer om retningen til geografiske mål mv.
• Afstandstavle (H 41) viser rutenummer og afstande til lokaliteter.
• Blind vej (E 18).

Vigtige færdselstavler:

• Farligt vejkryds (A 11) viser, at den krydsende færdsel har ubetinget vigepligt, men ofte også dårlig oversigt, og at du derfor skal køre med skærpet opmærksomhed mod færdsel i krydset. Farligt vejkryds (A 11) kan vises med tilslutning fra kun én side. UA 99 viser, at krydset er særligt belastet af uheld.
• Lyssignal (A 19) advarer om signalregulering forude.
• Hovedvej (B 16) viser, at den krydsende færdsel har ubetinget vigepligt, medmindre andet fremgår af afmærkningen på hovedvejen.
• Hovedvej ophører (B 17).
• Ophængt pileafmærkning (E 11) og Vognbaner ved kryds (E 15) viser de kørselsretninger i krydset, som vognbanerne er beregnet til.
• Påbudt kørselsretning (D 11) viser, i hvilken retning du skal køre.
• Højresving forbudt (C 11,1).
• Venstresving forbudt (C 11,2).
• Ubetinget vigepligt (B 11).
• Forvarsling for stop (UB 11,1), der anvendes i forbindelse med B 11.
• Dobbeltrettet cykelsti (UB 11,2) viser, at der på den tværgående vej er cykelsti, hvor færdsel i begge retninger er tilladt.
• Letbane (UB 11,2) viser, at der på den tværgående vej er en letbane, hvor færdsel i begge retninger er tilladt.
• Stop (B 13) viser, at du skal stoppe ved stoplinjen og derefter har ubetinget vigepligt.

Vigtigt om lyssignal i kryds:

Ligeudkørsel i kryds

Du skal lære at bedømme hastighed på og afstand til kørende fra højre og venstre side i krydset samt lære at modvirke en tendens til at følge efter forankørende og en forventning om, at andre kørende altid overholder deres vigepligt.

For at undgå ulykker, når du kører ligeud i et kryds, skal du være opmærksom på:

• At der sker en del ulykker med unge motorcyklister, når de kører ligeud i et kryds.
• At de fleste ulykker sker i vejkryds, hvor den krydsende færdsel har ubetinget vigepligt.
• At modparterne helt overvejende er bilister, og det er som regel bilisten, der undlader at holde tilbage for motorcyklisten.
• At modparterne først og fremmest er modkørende, der svinger til venstre ind foran motorcyklisten. Dernæst kørende fra højre side, der ligeledes svinger til venstre ind foran motorcyklisten eller fortsætter ligeud. En del modparter kommer fra venstre side i kryds.
• At, når det gælder kryds med lyssignal, så er modparterne næsten udelukkende modkørende, der svinger til venstre.
• At modkørende og krydsende trafikanter kan have svært ved at opfatte en motorcykel eller bedømme dens hastighed korrekt, fordi en motorcykel fylder mindre i færdselsbilledet end for eksempel en bil og derfor let kan forveksles med en langsommere knallert.
• At du kan have en tendens til blot at følge efter forankørende og dermed undlade selv at orientere dig grundigt.
• At du kan fejlbedømme hastigheden hos kørende fra højre og venstre side i krydset og afstanden til dem.
• At du kan have en ukritisk forventning om, at kørende fra højre og venstre side i krydset altid overholder deres vigepligt eller respekterer lyssignalet.
• At du kan have en ukritisk forventning om, at modkørende, der skal svinge til venstre – især i lysregulerede kryds – altid holder tilbage.
• At du kan have en tendens til at overse krydsende fodgængere ved udkørslen af krydset.
• At der kan være en eventuel dobbeltrettet cykelsti på den krydsende vej.
• At der kan være kørende fra højre eller venstre side i krydset med særlige orienteringsvanskeligheder (for eksempel børn og ældre på cykel, knallertkørere og motorcyklister i dårligt vejr).
• At der kan være køretøjer med særlige fartegenskaber, der kan være uventet længe om at passere krydset.
• At der kan være køretøjer med fartegenskaber, der let undervurderes (motorcykler, knallerter og racercykler).
• At der kan være køretøjer, der fylder mindre i billedet, og som du derfor let overser, når de er sammen med større køretøjer.
• Tegn på, at modkørende svinger til venstre uden at holde tilbage.
• Tegn på, at en forankørende cyklist eller knallertkører vil svinge til venstre uden at se sig for.
• At der kan være forankørende, der nedsætter hastigheden eller standser for at svinge ind i indkørsel eller lignende lige efter krydset.
• Fodgængere på krydsets fjerneste hjørner.

Det skal du kunne, når du kører ligeud i et kryds:

Kryds med dårlig oversigt, hvor du selv har vigepligt:

• Orientere dig flere gange til begge sider i krydset ved skæringen med den krydsende vej, ved hajtænder eller stoplinje (eller der, hvor dit udsyn er tilstrækkeligt).
• Bedømme, om et ophold i færdslen er stort nok til, at du kan køre helt over krydset (eller til eventuel venteplads i gennembrudt midterrabat) uden at tvinge de kørende, som du skal holde tilbage for, til at nedsætte hastigheden eller ændre placering.
• Bedømme, om de kørende fra venstre (i kryds med højre vigepligt) overholder deres vigepligt.
• Bedømme, om modkørende færdsel eller forankørende cyklister og knallertkørere, der vil svinge til venstre, holder tilbage.
• Se efter fodgængere, der eventuelt træder ud på kørebanen ved krydsets modsatte hjørner.
• Orientere dig om fri bane fremad i øvrigt, før du kører ligeud over krydset.

• Bedømme, om de kørende fra venstre eller højre overholder deres vigepligt.
• Bedømme, om modkørende færdsel eller forankørende cyklister og knallertkørere, der vil svinge til venstre, holder tilbage.
• Se efter fodgængere, der eventuelt træder ud på kørebanen ved krydsets modsatte hjørner.
• Orientere dig om fri bane fremad i øvrigt, før du kører ligeud over krydset.

Kryds med signalregulering:

• Holde øje med lyssignalet og eventuelle pilsignaler, efter at du er standset for rødt lys.
• Lade være med at fastholde dit blik alene på lyssignalet, før du kører frem for grønt, men også orientere dig om færdslen i krydset, især fodgængere, der endnu er på vej over kørebanen eller måske vil over, selv om det er for sent, eller kørende på tværs, der fortsætter over krydset i sidste øjeblik.
• Se efter modkørende, der er særlig tilbøjelige til at svinge til venstre uden at holde tilbage i lyskryds.

Generelt skal du kunne sætte motorcyklen i gang hurtigst muligt, hvis der er fri bane til at køre ligeud, efter at du har været standset ved skæringen med den tværgående vej, ved vigelinje eller stoplinje.

Højresving i kryds

Du skal lære at afpasse din hastighed til svingets skarphed og færdselsforholdene i øvrigt, så du har mulighed for at orientere dig kritisk om færdslen fra venstre side i krydset, fodgængere samt bagfrakommende cyklister og knallertkørere.

For at undgå ulykker, når du svinger til højre i et kryds, skal du være opmærksom på:

• At antallet af ulykker under højresving i vejkryds er lille, men når de sker, er modparterne kørende fra praktisk taget alle retninger i krydset. Særligt bør dog fremhæves modkørende biler på den vej, du svinger til højre ind på.
• At hvis du kører med for høj hastighed før og under højresvinget, kan du miste din orienteringsevne eller gøre dit sving for stort med fare for at komme over i modkørendes vognbane.
• At du kan have en tendens til blot at følge efter forankørende, der svinger til højre, uden selv at orientere dig tilstrækkeligt.
• At du kan fejlbedømme hastigheden hos kørende fra venstre side i krydset og afstanden til dem.
• At du kan have en ukritisk forventning om, at kørende fra venstre side i krydset altid overholder deres vigepligt eller respekterer lyssignalet.
• At du kan glemme at holde øje med cyklister og knallertkørere, der kommer bagfra, eller fejlbedømme deres hastighed. De kan også være skjult i blinde vinkler bagud til højre.
• At der kan være en dobbeltrettet cykelsti på den krydsende vej.
• At der kan være nedsat vejgreb på grund af kørebanebelægningen eller føret.
• At der kan være kørende fra venstre side i krydset med særlige orienteringsvanskeligheder (for eksempel børn og ældre på cykel, knallertkørere og motorcyklister i dårligt vejr).
• At der kan være køretøjer med fartegenskaber, der let undervurderes (motorcykler, knallerter og racercykler).
• Tegn på, at cyklister og knallertkørere, der skal ligeud, fortsætter, selv om der er rødt cyklistsignal, grøn højrepil eller grønt lys for biler og motorcykler.
• At der kan være modkørende cyklister og knallertkørere på en dobbeltrettet cykelsti.
• Tegn på, at modkørende svinger til venstre uden at holde tilbage.
• At der kan være fodgængere på vej ud i fodgængerfelt eller børn på hjørnerne ved udkørslen fra krydset.
• At der kan være en blokeret vognbane af for eksempel et holdende køretøj umiddelbart efter krydset.

Det skal du kunne, når du svinger til højre i et kryds:

• Orientere dig om særlige vilkår for højresving, mens du kører frem mod krydset, herunder cyklisters og knallertkøreres placering, enkeltrettet eller dobbeltrettet cykelsti eller afkortet cykelsti før krydset.
• Orientere dig bagud ved hjælp af spejle samt tjekke de blinde vinkler ved at dreje dit hoved efter cyklister og knallertkørere på kørebanen, før du placerer dig til højresving. Hold også øje med cyklister og knallertkørere, der forsøger at komme frem bagfra på højre side af din motorcykel.
• Bedømme muligheden for at overhale forankørende cyklister og knallertkørere, før du placerer dig til højresving.
• Orientere dig flere gange til begge sider i krydset ved skæringen med den tværgående vej, ved hajtænder (eller hvor oversigten er tilstrækkelig) og ved stoplinje.
• Bedømme, om et ophold i færdslen fra venstre er tilstrækkeligt stort til, at du kan udføre dit højresving uden at tvinge de kørende til at nedsætte hastigheden eller ændre placering, hvis du selv har vigepligt.
• Se til højre i krydset for at sikre dig, at højresvingsbanen er fri, og hvis den er blokeret af for eksempel holdende køretøjer, skal du kunne planlægge dit højresving derefter.
• Bedømme, om kørende fra venstre side i krydset overholder deres eventuelle vigepligt.
• Se efter modkørende, der vil svinge til venstre i krydset, og bedømme, om de holder tilbage.
• Se efter fodgængere, der er på vej ud i fodgængerfelt eller på vej over kørebanen til højre i krydset.

Kryds med cykelsti med og uden cykelfelt:

• Orientere dig bagud ved hjælp af spejle samt tjekke de blinde vinkler ved at dreje dit hoved efter bagfrakommende cyklister og knallertkørere og modkørende cyklister og knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti samt cyklister på cykelfelt for at bedømme, om du kan svinge til højre uden at tvinge dem til at nedsætte hastigheden eller standse.
Kryds med signalregulering:
• Se efter lyssignaler og eventuelle pilsignaler, efter at du er standset for rødt.
• Undlade kun at koncentrere dig alene om lyssignal, mens du kører frem for grønt, men også om færdslen i krydset, især fodgængere, der endnu er på vej over kørebanen, eller måske vil over, selv om det er for sent.
• Se efter modkørende, der i signalregulerede kryds er særlig tilbøjelige til at svinge til venstre uden at holde tilbage.
• Se efter kørende fra højre, der foretager en vending i krydset.
• 'Bedømme, om cyklister og knallertkørere standser for rødt cyklistsignal på cykelsti, før du tager dit højresving for grønt lys eller grøn højrepil.
• Give tegn til højresving i passende afstand fra krydset.
• Placere dig i banen længst til højre eller i korrekt vognbane i øvrigt (som anført i afsnittet ”Fremkørsel mod kryds”).
• Køre ind bag ved cyklister og knallertkørere, hvis du ikke kan overhale dem forsvarligt, før du placerer dig til højresving.
• Køre tæt på kørebanekanten (eller kantlinjen) eller kantstenen, så du dermed så vidt muligt forhindrer cyklister og knallertkørere i at køre frem på højre side af motorcyklen.
• Placere dig i vognbanen i kryds, hvor der i motorcyklens færdselsretning er anlagt cykelsti helt op til krydset, så andre trafikanter ikke bliver fristet til at køre op på siden af motorcyklen i samme vognbane.
• Tilpasse din hastighed til oversigts- og vigepligtsforholdene som anført i afsnittet ”Fremkørsel mod kryds”.
• Overholde din vigepligt og eventuel stoppligt for tværgående færdsel.
• Begynde dit højresving hurtigst muligt, hvis der er fri bane.
• Tilpasse din hastighed, placering og styring til hjørnets skarphed, vejgrebet og føret.
• Holde tilstrækkelig afstand til cyklister og knallertkørere, der samtidig svinger til højre fra en cykelsti, der munder ud i krydset.
• Holde tilbage for cyklister og knallertkørere, der fra en cykelsti skal fortsætte ligeud i krydset.
• Holde tilbage for cyklister og knallertkørere, der er kommet frem på højre side af motorcyklen, og som skal fortsætte ligeud.
• Holde tilbage for trafikanter, der krydser den kørebane, du svinger ind på, eller som er på vej ud i et fodgængerfelt.
• Holde op med at give tegn, senest når du har afsluttet dit højresving.
• Tilpasse din hastighed og placering efter færdslen og din fortsatte kørsel i den nye retning.

T-kryds ved svingning fra sidevej:

• Blive holdende ved skæringen med den tværgående vej, ved eventuel stoplinje eller ved hajtænder (eller hvor oversigten er tilstrækkelig), hvis det er nødvendigt for at vente på et tilstrækkeligt stort ophold i færdslen fra venstre side, til at du kan gennemføre dit højresving. Det gælder også i T-kryds med højrevigepligt, da trafikanter på den tværgående vej ofte kører, som om trafikken fra sidevejen har ubetinget vigepligt.

Venstresving i kryds

Du skal lære at afpasse din hastighed til svingning og færdselsforholdene og især at bedømme modkørendes hastighed og afstanden til dem. Derudover skal du lære at modvirke tendensen til ukritisk at følge efter forankørende og forvente, at andre trafikanter altid overholder deres vigepligt, samt lære at modvirke utålmodighed og ubehag ved at vente i krydset.

For at undgå ulykker, når du svinger til venstre i et kryds, skal du være opmærksom på:

• At der kun sker forholdsvis få ulykker med motorcyklister under venstresving i kryds, hvilket tyder på, at motorcyklister er mere forsigtige ved denne manøvre end andre kørende – men når der sker ulykker, så er modparterne først og fremmest bagfrakommende bilister og dernæst modkørende bilister, som den venstresvingende motorcyklist ikke holder tilbage for eller kommer i vejen for. Andre modparter er især kørende fra venstre side i krydset.
• At hvis du har for høj hastighed før og under dit venstresving, kan din orientering blive mangelfuld, og din styring usikker.
• Ikke at glemme at give tegn, før du svinger til venstre, især af hensyn til bagfrakommende.
• At du kan have en tendens til blot at følge efter den forankørende, der svinger til venstre, uden at du selv orienterer dig tilstrækkeligt.
• At du kan fejlbedømme hastigheden hos kørende fra begge sider i krydset og hos modkørende, der skal ligeud, og afstanden til dem.
• At du kan have en ukritisk forventning om, at kørende fra venstre eller højre side af krydset altid overholder deres vigepligt eller respekterer lyssignalet.
• At du kan overse øvrige risikoforhold, hvis din opmærksomhed kun er rettet mod de modkørende.
• At du kan blive utålmodig, fordi der hele tiden er modkørende, du skal holde tilbage for.
• At du kan opleve et ubehag ved den udsatte venteplads i midten af større kryds, eller at du kan frygte at komme i vejen, når lyssignalet skifter, og dermed have en tendens til en uforsigtig fuldførelse af venstresvinget.
• At hvis du kun har din opmærksomhed mod lyssignalet, kan du fejlagtigt komme til at opfatte grønt lys (eller gul/rødt lys i de særlige signaler uden grønt til venstresvingende) som fri bane til venstresving og dermed overse modkørende.
• At du kan have en tendens til at overse krydsende fodgængere ved udkørslen af krydset.
• At du kan have en tendens til at overse bagfrakommende cyklister og knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti ved udkørsel af krydset.
• At der kan være en dobbeltrettet cykelsti på den tværgående vej i krydset.
• At der kan være nedsat vejgreb på grund af kørebanebelægningen eller føret.
• Om bagfrakommende tilsyneladende ikke har bemærket, at du vil svinge til venstre.
• At der kan være kørende fra venstre side i krydset med særlige orienteringsvanskeligheder (for eksempel børn og ældre på cykel, knallertkørere og motorcyklister i dårligt vejr).
• At der kan være køretøjer med fartegenskaber, der let kan undervurderes (motorcykler, knallerter og racercykler).
• At der kan være køretøjer, der fylder mindre i billedet, og som du derfor let kan overse, når de er sammen med større køretøjer.
• At der kan være modkørende, der skal ligeud i krydset, som er helt eller delvis skjult af modkørende, der afventer venstresving i midten af krydset.
• At der kan være cyklister og knallertkørere på en dobbeltrettet cykelsti fra venstre ved udkørslen af krydset.
• At der kan være fodgængere, der krydser kørebanen eller er på vej ud i fodgængerfelt ved udkørslen af krydset.
• At der kan være børn på hjørnerne ved udkørslen af krydset.

Det skal du kunne, når du svinger til venstre i et kryds:

• Orientere dig om, at bagfrakommende er klar over, at du vil svinge til venstre.
• Orientere dig flere gange til begge sider i krydset ved skæringen med den tværgående vej, ved hajtænder (eller hvor oversigten er tilstrækkelig) og ved stoplinje.
• Bedømme, om et ophold i den modkørende færdsel og færdslen fra venstre eller højre side er tilstrækkeligt stort til, at du kan gennemføre venstresvinget (eller til at køre frem i eventuel svingbane til midten af krydset eller til venteplads i gennembrudt midterrabat) uden at tvinge de kørende, du skal holde tilbage for, til at nedsætte hastigheden eller ændre placering.
• Se til venstre i krydset for at sikre dig, at der er fri bane til at fuldføre venstresvinget, og hvis banen er blokeret af for eksempel holdende køretøjer, skal du kunne planlægge kørslen derefter.
• Bedømme, om kørende fra venstre eller højre side i krydset overholder deres eventuelle vigepligt.
• Se efter bagfrakommende cyklister og knallertkørere på dobbeltrettet cykelsti til venstre i krydset.
• Se efter fodgængere, der er på vej i fodgængerfelt eller på vej over kørebanen til venstre i krydset.
• Give tegn til venstresving i passende afstand fra krydset.
• Placere dig i vognbanen længst til venstre eller i påbudt vognbane i øvrigt som anført i afsnittet ”Fremkørsel mod kryds”.
• Tilpasse din hastighed til oversigts- og vigepligtsforholdene som anført i afsnittet ”Fremkørsel mod kryds”.
• Køre frem til krydsets midte og her holde tilbage for modkørende færdsel og fodgængere, der er på vej over den kørebane, du svinger ind på, eller som er på vej ud i fodgængerfeltet.
• Holde tilbage for cyklister og knallertkørere, der kører ud i krydset fra enkeltrettet eller dobbeltrettet cykelsti.
• Holde tilbage for fodgængere, der er på vej over den kørebane, du svinger ind på, eller som er på vej ud i et fodgængerfelt.
• Vise, hvordan du vil køre forbi en modkørende, der også vil svinge til venstre, ved hjælp af din placering eller kørselsretning frem mod krydsets midte.
• Følge en eventuel svingbane i krydset.
• Vente med at fuldføre dit venstresving fra midten af krydset, hvis dit udsyn er dækket af modkørende, der også skal svinge til venstre.
• Påbegynde og afslutte dit venstresving hurtigst muligt, når der er fri bane.
• Placere dig i højre side af den kørebane, du svinger ind på, eller, hvis der er flere baner i samme retning, placere dig i den vognbane, der er mest hensigtsmæssig under hensyn til den øvrige færdsel og din fortsatte kørsel.
• Holde op med at give tegn, senest når du har afsluttet sit venstresving.
• Tilpasse din hastighed efter færdslen i den nye retning.

Kryds, hvor du selv har ubetinget vigepligt:

• Blive holdende ved stoplinje og ved hajtænder (eller hvor oversigten er tilstrækkelig), hvis det er nødvendigt for at afvente et tilstrækkeligt stort ophold i den modkørende færdsel og færdslen fra venstre og højre side til at gennemføre dit venstresving.
• Vente på et tilstrækkeligt stort ophold i færdslen fra venstre, til at du kan køre frem og standse i en eventuel svingbanes afslutning ude i krydset eller venteplads i gennembrudt midterrabat og fuldføre dit venstresving herfra, når vejen er fri.

Kryds med højrevigepligt:

• Blive holdende ved krydsets begyndelse, indtil du kan køre frem uden risiko for at blokere for færdslen.
• Vente på et tilstrækkeligt stort ophold i den modkørende færdsel og i færdslen fra højre side, før du fuldfører dit venstresving. Kryds, hvor tværgående færdsel har ubetinget vigepligt, samt T-kryds ved svingning ind på sidevej:
• Køre langsomt frem til krydsets midte og vente på et tilstrækkeligt stort ophold i den modkørende færdsel, før du fuldfører dit venstresving. T-kryds ved svingning fra sidevej:
• Blive holdende ved skæringen med den tværgående vej, ved eventuel stoplinje eller ved hajtænder (eller hvor oversigten er tilstrækkelig), hvis det er nødvendigt for at vente på et tilstrækkeligt stort ophold i færdslen fra venstre og højre side, så du kan gennemføre dit venstresving. Det gælder også i T-kryds med højrevigepligt, da trafikanter på den tværgående vej ofte kører, som om trafikken fra sidevejen har ubetinget vigepligt. Kryds med lyssignal:
• Se efter lyssignalet og eventuelle pilsignaler, efter at du er standset for rødt.
• Undlade kun at koncentrere dig om lyssignalet, når du kører frem for grønt, men også holde øje med færdslen i krydset, især fodgængere, der stadig er på vej over kørebanen eller måske vil over, selv om det er for sent, samt modkørende, du skal holde tilbage for.
• Bedømme, om modkørende holder tilbage, og i øvrigt sikre dig, at krydset er frit, når signalet skifter til gult eller viser grøn venstrepil.
• Sikre dig tid nok til, at du grundigt kan orientere dig om modkørende færdsel, ved eventuelt at standse i krydsets midte eller ved svingbanens afslutning.
• Slutte op bag eventuelle forankørende, der også skal svinge til venstre, men kun hvis du skønner, at du kan fuldføre dit venstresving, før lyset skifter til grønt lys for den tværgående færdsel.
• Holde tilbage for eventuelle fodgængere eller andre trafikanter, der er på vej over for rødt lys.

Kørsel i rundkørsel

Du skal lære at køre i rundkørsler af forskellig størrelse, og – hvis det er muligt – også i rundkørsel med signalregulering og herunder lære at placere dig korrekt både før og i rundkørslen. Du skal også vide noget om færdselstavler, der har betydning for kørsel i rundkørsel.

For at undgå ulykker, når du kører i rundkørsel, skal du være opmærksom på:

• At den almindeligste type ulykker med motorcyklister i rundkørsler er eneulykker, hvor motorcyklisten mister herredømmet over motorcyklen og påkører midterøen af rundkørslen. Der sker desuden en del ulykker, hvor motorcyklisten befinder sig i rundkørslen, og hvor trafikanter på vej ind i rundkørslen ikke holder tilbage.
• At for høj hastighed, når du kører frem mod rundkørslen, kan forhindre dig i at orientere dig godt nok og i at overholde din vigepligt.
• At du kan fejlbedømme vejgrebet i glat eller fedtet føre.
• At du kan fejlbedømme hastigheden hos kørende fra venstre i rundkørslen, især cyklister og knallertkørere.
• Om du kører med for høj hastighed i rundkørslen, så du ikke kan holde den rigtige placering.
• Om du glemmer at orientere dig om bagfrakommende cyklister og knallertkørere samt fodgængere på vej over kørebanen ved udkørsel fra rundkørslen.
• Om du fejlbedømmer, om andre trafikanter overholder deres vigepligt.
• At der kan være køretøjer fra venstre side i rundkørslen med fartegenskaber, du let kan undervurdere.
• At cyklister og knallertkørere på kørebane eller cykelsti, der kommer bagfra, eventuelt kan være skjult i den blinde vinkel bagud til højre.
• Tegn på, at cyklister og knallertkørere fortsætter for eventuelt rødt cyklistsignal, selv om der er grøn højrepil eller grønt lys for biler ved udkørsel fra rundkørsel.
• Fodgængere på vej ud i fodgængerfelt eller krydsende fodgængere i øvrigt ved udkørsel fra rundkørslen.

Det skal du kunne, når du kører i rundkørsel:

Fremkørsel mod rundkørsel:

• Orientere dig om færdselsreguleringen i rundkørslen (anviste vognbaner, lyssignal og vigepligt).
• Orientere dig som ved vognbaneskift som anført i afsnittet ”Vognbaneskift og sammenfletning”, før du placerer dig i korrekt vognbane.
• Orientere dig om cyklister og knallertkørere som anført i afsnittet ”Højresving i kryds”.
• Se efter krydsende fodgængere.
• Se efter kørende fra venstre i rundkørslen og bedømme, om et ophold er tilstrækkeligt stort til, at du kan køre ind i rundkørslen.
• Køre med passende lav hastighed, så du har tid til at orientere dig om færdselsreguleringen, respektere lyssignal eller overholde vigepligten som ved fremkørsel mod kryds.
• Placere dig i forhold til cyklister og knallertkørere som ved højresving i kryds og give tegn til højresving, hvis du skal forlade rundkørslen ad første sidevej.
• Placere dig som ved venstresving i kryds, hvis du skal forlade rundkørslen ad sidste sidevej.
• I øvrigt vælge den vognbane, som er mest hensigtsmæssig, eller placere dig i en eventuelt anvist vognbane efter kørselsmålet.
• Holde tilbage for fodgængere og i øvrigt overholde din vigepligt, før du kører ind i rundkørslen.
• Køre ind i rundkørslen, så snart vejen er fri.

Kørsel i rundkørsel og udkørsel fra rundkørsel:

• Orientere dig i rundkørslen som anført i afsnittet ”Vognbaneskift og sammenfletning” og afsnittet ”Kørsel foran eller efter andre”.
• Orientere dig, før du kører ud af rundkørslen som ved højresving i kryds.

Udkørsel ad første sidevej:

• Normalt blive i rundkørslens højre vognbane og køre så tæt på kørebanekanten som muligt eller vælge eventuel anvist vognbane samt fortsætte din tegngivning til højresving.
• Placere dig som ved højresving i kryds i forhold til cyklister og knallertkørere.
• Holde tilbage som ved højresving i kryds før udkørslen for cyklister og knallertkørere.
• Om nødvendigt holde tilbage for fodgængere, der krydser kørebanen ved udkørslen, eller som er på vej ud i et fodgængerfelt.

Udkørsel ad sidste sidevej:

• Placere dig i rundkørslens venstre vognbane eller i eventuel anvist vognbane og eventuelt give tegn med venstre blinklys som vejledning for andre trafikanter.
• Skifte til rundkørslens højre vognbane (efter reglen om vognbaneskift) eller i eventuel anvist vognbane og give tegn til højresving ud for sidevejen før den, du vil køre ud ad.
• Placere dig som ved højresving i kryds i forhold til cyklister og knallertkørere.
• Om nødvendigt holde tilbage for fodgængere, der krydser kørebanen ved udkørslen, eller som er på vej ud i et fodgængerfelt. Udkørsel mellem første og sidste

Udkørsel mellem første og sidste sidevej:

• Vælge den vognbane, der er mest hensigtsmæssig efter færdselsforholdene og kørselsmålet, eller en eventuel anvist vognbane.
• Skifte til højre vognbane og give tegn som ved udkørsel ad sidste sidevej.
• Placere dig som ved højresving i kryds i forhold til cyklister og knallertkørere.
• Om nødvendigt holde tilbage for fodgængere, der krydser kørebanen ved udkørslen, eller som er på vej ud i et fodgængerfelt.

Vigtige færdselstavler mv.:

• Rundkørsel (A 16) advarer om rundkørsel forude.
• Ubetinget vigepligt (B 11), der sammen med Vigelinje (S 11) (Hajtænder) viser, at du skal holde tilbage for kørende, før du kører ind i en rundkørsel.
• Påbudt kørselsretning til højre (D 11) viser, at færdslen er ensrettet i rundkørslen.
• Påbudt kørselsretning i rundkørsel (D 12) sættes op umiddelbart før en rundkørsel, hvor der ikke er plads til færdselstavler i midterøen.

Kørsel på motorvej

Du skal lære at udføre de manøvrer på motorcykel, du har lært indtil nu, i det omfang, de er relevante, når du kører på motorvej, hvor der normalt bliver kørt med høj hastighed. Du skal også vide noget om afmærkninger på vejen og færdselstavler, der har betydning, når du kører på motorvej.

For at undgå ulykker, når du kører på motorvej, skal du være opmærksom på:

• At den mest almindelige ulykke med motorcyklister på motorveje samt til- og frakørselsbaner er eneulykker. Andre ulykker er især påkørsel bagfra eller påkørsel af forankørende.
• At du kan have tendens til ikke at orientere dig tilstrækkeligt eller til at lave kørefejl, fordi motorvej er en anderledes type vej med større vejbredde, blødere sving og bakker, ingen bebyggelse langs vejen og næsten ubegrænset oversigt. Det kan betyde, at du:
• undervurderer din egen og andres hastighed.
• overvurderer afstande.
• har for kort sikkerhedsafstand ved kørsel i tæt trafik og ved indhentning af forankørende.
• ikke får orientereret dig godt nok fremad og bagud i forhold til hastigheden.
• overvurderer din motorcykels manøvreegenskaber.
• undervurderer, hvad kraftig sidevind har af indflydelse på din evne til at styre motorcyklen.
• undervurderer, at der kan være nedsat vejgreb, ofte i kraftig regnvejr.
• kan blive træt og derfor miste opmærksomheden, hvis du kører i lang tid på en motorvej.
• kan komme til at køre for stærkt (fartblindhed), især ved frakørsel fra motorvej.
• kan opleve uventet kø eller standsede køretøjer.
• At dem bag dig på tilkørselsbanen kan holde for kort afstand.
• At dem foran dig på tilkørselsbanen ikke nødvendigvis udnytter deres mulighed for at køre ind på motorvejen, men standser.
• Om dem bag dig på tilkørselsbanen kører ind på motorvejen, før du selv er kommet ind på den.
• At køretøjer bag ved dig på motorvejen kan være skjult i blinde vinkler.
• At andre bilister på motorvejen måske ikke viser tegn på at ville lette din indkørsel.
• Tegn på uventede reaktioner hos dem, der kører foran dig ved frakørsler og ved deling eller sammenløb af motorveje.
• At dem bag dig på kombineret til- og frakørselsbane kan være skjult i blinde vinkler i forbindelse med udkørsel.

Det skal du kunne, når du kører på motorvej:

Tilkørsel med sammenfletning:

• Orientere dig om tilkørselsforholdene, herunder tilkørselsbanens og flettestrækningens længde, oversigtsforholdene og køretøjer foran eller bag dig på tilkørselsbanen.
• Se efter dem, der kommer bagfra i den nærmeste vognbane på motorvejen, og bedømme deres hastighed og afstand.
• Bedømme, om et ophold i færdslen er tilstrækkeligt stort til, at du kan flette ind på motorvejen uden risiko.
• Se efter, om kørende i den nærmeste vognbane på motorvejen letter indfletningen ved at nedsætte hastigheden eller ved at skifte vognbane.
• Se fremad på motorvejen og kontrollere, at der er fri bane, umiddelbart før du fletter ind.
• Se efter kørende på motorvejen, der giver tegn til udfletning ved kombinerede til- og frakørselsbaner.
• Afpasse din hastighed til tilkørselsbanens og flettestrækningens længde, stigning eller fald og til de andre køretøjers hastighed i den nærmeste vognbane på motorvejen.
• Give tegn med venstre blinklys til, at du vil flette ind på motorvejen.
• Placere dig ud for et passende ophold i færdslen på motorvejen eller lidt foran en kørende, der nedsætter hastigheden eller skifter vognbane for at lette din indfletning.
• Udnytte muligheden for at flette ind på motorveje ved beslutsomt at accelerere, køre ind og hurtigt tilpasse dig de andre kørendes hastighed.
• Blive bag eventuelle forankørende på tilkørselsbanen under hele indfletningsmanøvren og holde afstand som anført i afsnittet ”Kørsel foran eller efter andre”.

Tilkørsel med vognbaneskift:

• Orientere dig i god tid, før du skifter vognbane, om tilkørselsforholdene, herunder tilkørselsbanens længde, oversigtsforholdene og dem, der kører foran eller bag dig på tilkørselsbanen.
• Se efter dem, der kommer bagfra i den vognbane, du ønsker at køre ind på, og bedømme deres hastighed og afstand.
• Bedømme, om et ophold i færdslen er stort nok til, at du kan skifte vognbane uden at være til fare eller unødig ulempe.
• Se fremad på motorvejen og kontrollere, at der er fri bane, umiddelbart før du skifter vognbane.
• Se efter kørende på motorvejen, der giver tegn til udkørsel ved kombinerede til- og frakørselsbaner.
• Afpasse din hastighed til tilkørselsbanens længde, stigning eller fald og til køretøjernes hastighed i den vognbane, du ønsker at skifte til.
• Give tegn med venstre blinklys til, at du vil skifte vognbane.
• Give plads til, at dem foran dig på motorvejen kan skifte vognbane, før du selv gør det.
• Vise dem, der kører bag dig, at du vil skifte vognbane ind på motorvejen ved at tilpasse din acceleration og ved at køre tæt på motorvejens kant (hvis betingelserne i øvrigt er til stede).
• Nedsætte din hastighed, hvis du ikke kan gennemføre din indkørsel, efter at du har orienteret dig bagud og advaret dem bag dig med stoplys, samt eventuelt standse med så lang fri tilkørselsbane forude som muligt og derefter afvente din mulighed for at køre ind.

Tilkørsel med vigepligt:

• Orientere dig i god tid om tilkørselsforholdene og oversigtsforholdene.
• Se efter dem, der kommer bagfra i den vognbane, du ønsker at køre ind på, og bedømme deres hastighed og afstand.
• Bedømme, om et ophold i færdslen er stort nok til, at du kan køre ind på motorvejen uden at være til fare eller ulempe.
• Afpasse din hastighed til tilkørselsbanen.
• Give tegn med venstre blinklys til, at du vil køre ind på motorvejen.
• Vise andre kørende på motorvejen, at du vil overholde din vigepligt.

Kørsel på selve motorvejen:

• Hele tiden holde dig orienteret om vej- og færdselsforholdene langt forude og bagude på motorveje og med regelmæssige, hurtige blik orientere dig om de nærmeste kørende, så du i tide kan forudse ændringer i deres kørsel eller forberede dine egne manøvrer.
• Med jævne mellemrum hurtigt aflæse dit speedometer for at holde øje med din fart.
• Være opmærksom på kørebanestriber og færdselstavler mv., især dem om anviste vognbaner, vognbaneforløb, sammenfletning og ophør af motorvej.
• Se efter kørende, der vil køre ind fra tilkørselsbaner, og hurtigt bedømme, hvordan du bedst kan lette deres indkørsel på motorvejen. • Blive i højre vognbane et kort stykke tid efter tilkørslen og vænne dig til vej- og færdselsforholdene, før du eventuelt skifter vognbane som forberedelse til en overhaling.
• Give tegn med blinklyset, når du skifter vognbane eller foretager en anden ikke ubetydelig ændring af din motorcykels placering til siden.
• Placere dig i højre vognbane som anført i afsnittet ”Placering under ligeudkørsel” og kun bruge vognbanen til venstre for dig i forbindelse med overhaling for at give plads til, at andre kan køre ind, eller for at følge anviste vognbaner til det påtænkte kørselsmål.
• Hjælpe andre kørende på tilkørselsbaner med at køre ind, enten ved at accelerere eller nedsætte din hastighed eller skifte vognbane, hvis der er frit.
• Benytte havariblink i forbindelse med uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare for at gøre dem, der kører bag dig, opmærksom på faren.
• Kun skifte én vognbane ad gangen på steder, hvor flere vognbaneskift efter hinanden er hensigtsmæssigt for din fortsatte kørsel.
• Accelerere op til højeste sikre og lovlige hastighed på strækningen.
• Forberede og udføre de forskellige manøvrer på motorvej med betydelig større sikkerhedsmargin end på almindelig vej, det vil sige give tidligere tegn, begynde manøvren tidligere, dreje blødere med styret og bruge bremserne mere forsigtigt.

Frakørsel:

• Orientere dig i god tid efter færdselstavler mv., der viser frakørsel.
• Orientere dig om frakørselsforholdene, herunder frakørselsbanens længde, og foran- eller bagvedkørende.
• Se efter kørende, der giver tegn til at køre ind på motorvejen.
• Bedømme, om du kan køre fra motorvejen uden risiko.
• Orientere dig om frakørselsvejens videre forløb og være opmærksom på eventuel hastighedsangivelse.
• Skifte til højre vognbane i god afstand fra frakørselsbanens begyndelse.
• Give tegn med højre blinklys til frakørsel i god tid.
• Så vidt muligt undgå at sætte din hastighed ned på selve motorvejen, især hvis dem, der kører bag dig, er tæt på.
• Køre ud fra motorvejen straks ved frakørselsbanens begyndelse.
• Nedsætte din hastighed efter de ændrede vejforhold og gældende hastighedsgrænser.

Frakørsel ad kombineret til- og frakørselsbane:

• Give plads til, at dem, der kører foran dig på til- og frakørselsbanen, kan køre ind, før du selv kører ud.
• Vise dem, der kører bag dig på til- og frakørselsbanen, at du vil køre ud foran den bagvedkørende, ved at tilpasse din acceleration og ved at køre tæt på motorvejens kant (hvis betingelserne i øvrigt er til stede).

Der er en række lovbestemmelser vedrørende det at køre på motorvej, du skal kende:

• Kørsel på motorvej samt til- og frakørselsveje må kun ske med motorkøretøjer, der lovligt kan køre mindst 50 km/t.
• Den højst tilladte hastighed på motorvej samt til- og frakørselsveje er 130 km/t. For en motorcykel med påhængskøretøj dog højst 80 km/t.
• Indkørsel på motorvej må kun ske ad tilkørselsbaner eller ved motorvejens begyndelse.
• Udkørsel fra motorvej må kun ske ad frakørselsbaner eller ved motorvejens afslutning.
• Kørsel over midterrabat, vending, standsning og parkering er ikke tilladt på en motorvej, det gælder også på til- og frakørsler samt i græsrabatter mv.
• Det er kun tilladt at standse ved en nødtelefon, hvis du skal tilkalde hjælp, og du skal så vidt muligt standse uden for kørebanen.
• Der må kun ske en reparation af din motorcykel på en motorvej eller motortrafikvej, hvis det er nødvendigt for, at motorcyklen snarest muligt kan fjernes fra motorvejen eller motortrafikvejen.

Kørsel på motortrafikvej

Du skal have kendskab til regler, vejafmærkning og forhold ved kørsel på motortrafikvej på samme måde som ved kørsel på motorvej eller veje uden for tættere bebygget område. Det særlige ved en motortrafikvej er, at der er mulighed for modkørende færdsel over vejmidten, fordi der sjældent er midterrabat på motortrafikveje. Desuden kan der være færdsel på tværs i vejkryds, hvor både kørende og fodgængere har lov til at krydse motortrafikvejen. Den højst tilladte hastighed på motortrafikvej samt til- og frakørselsveje er 80 km/t., men kan dog lokalt hæves til 100 km/t. ved skiltning. For motorcykel med påhængskøretøj dog højst 80 km/t.

Vigtige kørebanestriber:

• Ubrudt kantlinje (Q 46), der efterfølges af ”punkteret kantlinje” (Q 47). Du kan foretage sammenfletning efter den punkterede linje.
• På kombineret til- og frakørselsbane kan du foretage sammenfletning, hvis den punkterede kantlinje ophører. Er den punkterede kantlinje ført igennem uden afbrydelse, gælder reglen om vognbaneskift.
• Vigelinje (S 11) (Hajtænder) viser, at der undtagelsesvis er ubetinget vigepligt ved indkørsel på motorvej.

Vigtige færdselstavler mv.:

• Motorvej (E 42) angiver motorvejens begyndelse.
• Motorvej ophører (E 44). Sættes normalt kun op ved selve motorvejens ophør og ikke ved frakørsler.
• Ubetinget vigepligt (B 11) viser, at du undtagelsesvis har ubetinget vigepligt, når du kører ind på motorvejen.
• Sammenfletning (B 15) viser, at du skal køre efter reglen om sammenfletning.
• Vognbaneforløb med sammenfletning (E 16,1) viser ved reduktion af vognbaneantallet, at du skal køre efter reglen om sammenfletning.
• Vognbaneforløb med vognbaneskift (E 16,2) viser ved reduktion af vognbaneantallet, at du skal køre efter reglen om vognbaneskift.
• Farligt vejkryds (A 11) viser, at de kørende fra tilkørselsbanen undtagelsesvis har ubetinget vigepligt, men også vanskeligt ved at køre ind, bl.a. fordi tilkørselsbanen er kort. Tavlen kan vises med tilslutning fra kun én side.
• Anbefalet hastighed (E 39) viser, at vejen ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne.
• Hastighedsangivelse for frakørsel (E 41) viser den hastighed, du kan gennemføre et sving i på en frakørselsvej under normale forhold.
• Nødplads (E 34) viser en plads, der kan benyttes til nødstop.
• Anviste vognbaner (J 11) viser eventuelt ved nedadrettede pile, hvilke vognbaner der er beregnet til kørsel mod de mål, der er anført på tavlen.
• Forvarsling af vognbaneforløb (J 12) viser vognbaneforløb og færdselsretning. Forneden på tavlen angives afstand fra tavlen til frakørsel eller forgrening.
• Diagramorienteringstavle for motorveje (J 13) viser rutenummer og vejvisningsmål for hver af forgreningens retninger. Forneden på tavlen angives afstand fra tavlen til forgreningen.
• Frakørselsvejviser (I 11) viser, at frakørselsbanen fører mod de mål, der er anført på tavlen.
• 500-m frakørselstavle (I 12) forvarsler (I 11).
• 1500-m frakørselstavle (I 13) viser frakørslens nummer efterfulgt af frakørslens navn. Tavlen er normalt tillige forsynet med næste frakørsels nummer og navn samt afstanden til den.
• Motorvejskryds (I 20).
• Motortrafikvej (E 43) viser motortrafikvejens begyndelse.
• Motortrafikvej ophører (E 45). Sættes normalt kun op ved selve motortrafikvejens ophør og ikke ved frakørsler eller på krydsende veje.

Kørsel ved siden af andre

Du skal lære, at kørsel i tæt trafik i flere rækker betyder, at dit udsyn og din manøvremulighed bliver begrænset. Især skal du lære at være opmærksom på andre køretøjers styreegenskaber og blinde vinkler. Du skal også vide noget om afmærkninger på vejen og færdselstavler, der har betydning, når du kører ved siden af andre i tæt trafik.

For at undgå ulykker, når du kører ved siden af andre, skal du være opmærksom på:

• At ulykker med motorcyklister ofte sker, når motorcyklen kører ved siden af eller skråt bag andre køretøjer. Modparterne er først og fremmest biler samt en del cykler, traktorer og knallerter, der pludselig svinger til venstre i kryds ind foran motorcykler. Andre modparter er køretøjer, især biler, der svinger ud fra vejkanten i højre side for at vende lige foran motorcyklen.
• At du kan have svært ved at bedømme sideafstand, især til cyklister og knallertkørere på grund af deres tendens til at slingre.
• At du kan have sværere ved at styre i glat eller fedtet føre.
• At du kan have begrænset udsyn og manøvremulighed på grund af køretøjer til højre og venstre i tættere trafik og derfor have en tendens til kritikløst at følge med strømmen.
• At du kan have en tendens til at se for længe direkte på de kørende til højre eller venstre for dig og dermed risikere at trække langsomt hen mod dem og samtidig miste dit overblik fremad og bagud.
• At køretøjer skråt bagude i vognbanen til højre eller venstre for dig kan være skjult i blinde vinkler.
• Køretøjer foran dig i vognbanen til højre, der skal bruge mere end én vognbane til at svinge til højre, for eksempel lastbiler med påhængsvogn eller sættevogn.
• Blinde vinklers placering og størrelse på køretøjer i vognbanen til højre eller venstre eller skråt foran dig.
• At der kan være skift mellem sidevind og læ, når du passerer store køretøjer.

Det skal du kunne, når du kører ved siden af andre:

• Orientere dig ved hurtige blik om afstanden til køretøjer ved siden af og bag dig – samt om deres opmærksomhed og hensigt.
• øvrigt se længst muligt frem i din egen vognbane, så du dermed stabiliserer din styring og kan placere dig korrekt i god tid for at forberede et eventuelt vognbaneskift.
• Se efter køretøjer, der lovligt passerer dig på højre side i tættere trafik, også på veje uden afmærkede vognbaner.
• Se efter cyklister og knallertkørere i højre side og være opmærksom på, at du let kan undervurdere deres hastighed i tæt og langsom trafik, og at de normalt overhaler indenom.
• Se efter tegn på, at køretøjer lidt fremme i vognbanen ved siden af, især cyklister og knallertkørere, vil skifte vognbane eller svinge til venstre ind foran dig i vejkryds.
• Holde din vognbane i tæt trafik og kun skifte vognbane, hvis det er nødvendigt for at forberede svingning og køre forbi holdende køretøjer, eller trække til højre på kørebanen for at standse eller parkere, og først efter at du har orienteret dig omhyggeligt bagud.
• Slutte op i kolonnen foran dig, også selv om det medfører, at du passerer til højre forbi køretøjer i venstre vognbane, da det ikke regnes for overhaling, men forbikørsel i tæt trafik.
• Så vidt muligt undgå at placere dig i de blinde vinkler på køretøjer til højre eller venstre ved enten at køre længere frem eller holde lidt tilbage i din egen vognbane.
• Vælge din placering under kørsel i rækker, så sideafstanden til de andre køretøjer bliver størst mulig.
• Undlade at klemme dig ind mellem to rækker biler, selv om der tilsyneladende er plads.
• Overholde forbuddet mod at køre ved siden af en anden motorcykel eller et andet køretøj i samme vognbane.
• Undgå at ”klemme” cyklister og knallertkørere ved at holde passende afstand, når du kører forbi holdende køretøjer i højre side.
• Placere dig forskudt i samme vognbane, hvis du kører i en gruppe med andre motorcyklister, så ingen kører direkte ved siden af hinanden, og så afstanden til forankørende og bagvedkørende er tilstrækkeligt stor.

Vigtige kørebanestriber:

• Cykelsymbol (V 41) viser, at cyklister og førere af små knallerter skal benytte den pågældende del af vejen. Cykelsymbol i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje, viser, at banen er en cykelsti.
• Bussymbol (V 42). Teksten ”BUS” i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje (Q 46) eller dobbelt spærrelinje (Q 44), viser, at banen kun må benyttes af busser i rute.
• Taxisymbol (V 44). Symbolet ”TAXI” i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje (Q 46) eller dobbelt spærrelinje (Q 44), viser, at banen kun må benyttes af taxier. Symbolet kan anvendes sammen med bussymbol (V 42) og vise, at en taxi kan vælge at benytte banen.
• Taxisymbol for nulemissionsbil (V 45). Symbolet ”TAXI NULEMISSION” i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje (Q 46) eller dobbelt spærrelinje (Q 44), viser, at banen kun må benyttes af taxi som nulemissionsbil.
• Bilsymbol for nulemissionsbil (V 46). Symbolet ”NULEMISSION BIL” i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje (Q 46) eller dobbelt spærrelinje (Q 44), viser, at banen kun må benyttes af nulemissionsbiler. Symbolet kan anvendes sammen med bussymbol (V 42) og vise, at nulemissionsbiler kan vælge at benytte busbanen.

Vigtige færdselstavler:

• Cyklister (A 21) advarer om cyklister og førere af små knallerter på kørebanen, for eksempel efter ophør af en cykelsti.
• Indsnævret vej (A 43,1-3) advarer om, at vejen indsnævres, og du kan forudse vognbaneskift eller sammenfletning.
• Sidevind (A 95) advarer om vanskeligheder med at holde din vognbane.
• Sammenfletning (B 15) viser, at du skal køre efter reglen om sammenfletning.
• Vognbaneforløb med sammenfletning (E 16,1) og Vognbaneforløb med vognbaneskift (E 16,2).

Standsning og parkering

Du skal lære at parkere langs kørebanens yderste kant og i en parkeringsbås under mest almindelige færdselsforhold – samt lære at sikre dig, at motorcyklen ikke kan sætte i gang af sig selv, og at den ikke uberettiget kan benyttes af andre. Du skal også vide noget om afmærkninger på vejen og færdselstavler, der har betydning, når du standser og parkerer.

For at undgå ulykker, når du standser og parkerer, skal du være opmærksom på:

• At motorcykler indimellem kan vælte, fordi de ikke er sikkert anbragt ved parkering, og de kan derfor være til fare for andre trafikanter.
• At du kan være uopmærksom på andre risikoforhold, når du leder efter en parkeringsplads eller under selve parkeringen.
• At du kan glemme at tage hensyn til, at dem, der er bag dig, kan blive overraskede, når du kører ind til en kantsten eller siden for at parkere.
• At for høj hastighed, når du foretager en parkering, kan forringe din styreevne.
• At du ikke parkerer steder, der gør, at andre kan have svært ved at orientere sig, eller på steder med ujævn belægning.

Du skal kunne genkende og vide, at der er standsning og parkering forbudt følgende steder, uden at det er fremhævet ved særlig afmærkning:

• I venstre side af vejen, bortset fra mindre befærdede veje og veje med ensrettet færdsel.
• På gangsti, cykelsti, midterrabat, helleanlæg eller lignende og i almindelighed på fortov.
• På fodgængerfelt eller nærmere end 5 meter foran feltet.
• Ved udkørsel fra cykelsti eller nærmere end 5 meter fra udkørslen.
• I vejkryds eller nærmere end 10 meter fra den nærmeste kant på den tværgående kørebane eller cykelsti.
• Nærmere end 5 meter fra en spærrelinjes begyndelse ved vejkryds.
• Ved siden af spærrelinje i øvrigt, medmindre afstanden mellem motorcyklen og spærrelinjen er mindst 3 meter, og der ikke er punkteret linje til højre for spærrelinjen.
• På en jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel.
• På bro over motorvej, i viadukt eller tunnel.
• På eller i nærheden af bakketop.
• I eller ved et uoverskueligt vejsving.
• På en måde, så motorcyklen dækker færdselstavler eller signaler.
• I krybespor.
• På afmærket plads for taxier.
• Ved busstoppested og ikke nærmere end 12 meter på hver side af tavlen for busholdeplads (E 31,1-2), hvis der ikke er kantstensafmærkning. Er afstanden på 12 meter forlænget med gul kantstensafmærkning, gælder forbuddet i hele den afmærkede strækning.

Du skal kunne genkende og vide, at der er parkering forbudt følgende steder, uden at det er fremhævet ved særlig afmærkning:

• Nærmere end 30 meter fra en jernbaneoverkørsel.
• Foran ind- og udkørsler til ejendomme eller på en måde, så til- og frakørslen vanskeliggøres.
• På kørebanen på hovedveje uden for tættere bebygget område.
• Ved siden af et andet køretøj, der holder i vejkanten, bortset fra tohjulet cykel, tohjulet knallert eller tohjulet motorcykel uden sidevogn.
• Så tæt på et andet køretøj, at man ikke kan komme hen til det, eller det ikke kan køres væk fra stedet.

Det skal du kunne, når du standser og parkerer:

• Hele tiden orientere dig om den øvrige færdsel og færdselsreguleringen, mens du leder efter en parkeringsplads.
• Se bagud, før du nedsætter hastigheden eller kort standser for at undersøge nærmere, om en parkeringsplads er ledig.
• Hurtigt bedømme, om en tom parkeringsplads er stor nok, brugbar eller lovlig.
• Hurtigt og sikkert bedømme lovlig afstand til fodgængerfelt, udkørsel fra cykelsti, vejkryds mv. i forhold til at standse og parkere.
• Bedømme, om et ophold i færdslen er tilstrækkeligt stort til, at du kan standse uden at være til fare eller unødig ulempe.
• Bedømme, om din parkerede motorcykel udgør nogen risiko eller væsentlig hindring for den øvrige færdsel, herunder risiko for at vælte.
• Holde en hastighed, der ikke er væsentlig lavere end eventuelle køretøjer bag dig, mens du leder efter en parkeringsplads.
• Give tegn til, at du vil standse eller parkere, med stoplys og eventuelt med blinklys.
• Standse, som du har lært det på en lukket øvelsesplads, og stille motorcyklen på støtteben.
• Fjerne tændingsnøglen, slukke lyset og sikre dig, at en eventuel tyverisikring er i funktion.

Der er en række lovbestemmelser vedrørende det at standse og parkere, du skal kende:

• Ved parkering forstås enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standser du kortere end 3 minutter, eller standser du for af- eller påstigning samt af- eller pålæsning af gods, anses det dog ikke for parkering.
• Du må ikke standse eller parkere på et sådant sted, eller på en sådan måde, at der opstår fare eller ulempe for færdslen.
• Når du standser eller parkerer, skal du stille motorcyklen parallelt med vejkanten, og hvis det er muligt helt uden for kørebanen.
• Hvis der er anlagt parkeringspladser uden for tættere bebygget område i umiddelbar tilslutning til vejen, skal du så vidt muligt bruge parkeringspladsen ved vejens højre side.
• Hvis du standser eller parkerer på spor eller nærmere end 2 meter fra spor i vejen, på en havneplads eller lignende må du ikke gå længere væk fra motorcyklen, end at du hele tiden kan være opmærksom på, om der kommer tog på sporet, og du skal straks flytte motorcyklen for toget.

Vigtige kørebanestriber:

• Ubrudt gul linje (T 61) på kantsten eller ved kørebanekant viser, at standsning er forbudt.
• Punkteret gul linje (T 62) på kantsten eller ved kørebanekant viser, at parkering er forbudt.
• Parkeringsbås (T 33) kan være afmærket med hvide, ubrudte linjer eller markeret ved særlig belægning og viser, at parkering kun må ske inden for en bås.
• Tekst eller symbol for bestemte køretøjer viser, at båsen er forbeholdt disse køretøjer. (V 33) viser, at arealet er beregnet til parkering.
• ”Markering af ophør af standsning og parkering” (T 63), Gul trekant på kantsten eller ved kørebanekant. Symbolet viser afslutningen af standsnings- og parkeringsforbud ved kryds.

Vigtige færdselstavler:

• Standsning forbudt (C 61) viser, at standsning på kørebanen er forbudt i den side, hvor tavlen er opsat, medmindre du standser af hensyn til den øvrige færdsel.
• Parkering forbudt (C 62) viser, at parkering på kørebanen er forbudt i den side, hvor tavlen er opsat.
• Undertavler med pile:
• (UC 60,1) viser, at forbuddet gælder både før og efter tavlen til nærmeste vejkryds eller næste tavle.
• (UC 60,2) viser, at forbuddet gælder fra tavlen og fremad til nærmeste vejkryds eller næste tavle.
• (UC 60,3) viser, at forbuddet gælder fra tavlen og bagud til nærmeste vejkryds eller foregående tavle.
• Undertavler med rabat:
• (UC 60,5) viser, at standsning på rabat er forbudt.
• (UC 60,6) viser, at parkering på rabat er forbudt.
• (UC 60,7) viser, at standsning og parkering på rabat er tilladt, og at tavlen kan bruges som hovedtavle.
• (UC 60,8) viser, at standsning og parkering med en del af køretøjet på fortov er tilladt, og at tavlen kan bruges som hovedtavle.
• Undertavle med tidsangivelse:
• (UC 61) viser, at standsning er forbudt i det anførte tidsrum (ugedage eller klokkeslæt).
• (UC 62) viser, at parkering er forbudt i det anførte tidsrum.
• (UC 33) viser, at parkering kun er tilladt i det anførte tidsrum.
• Klokkeslæt med sorte eller hvide tal viser hverdage undtagen lørdag, tal i parentes viser lørdage, og røde tal viser søn- og helligdage.
• Zonetavle (E 68) viser et område, hvor parkeringsforbud eller parkeringsbegrænsning er gældende efter tavlens nærmere oplysning.
• Ophør af zone (E 69).
• Parkering (E 33) viser, at parkering er tilladt i den vejside eller på det areal, hvor tavlen er opsat. Parkeringsbegrænsningen kan i øvrigt kun være oplyst på samme slags undertavler som parkeringsforbud eller ved undertavle være forbeholdt bestemte slags køretøjer. Hvis undertavlen for eksempel er forsynet med symbolet for lastbil og med ordet ”tilladt”, gælder der dog ingen parkeringsbegrænsning for person- og varebiler samt motorcykler. Hvis undertavlen er forsynet med symbolet for lastbil uden tekst, er det forbudt at parkere med person- og varebiler samt motorcykler.
• Hovedvej (B 16) viser, at parkering på kørebanen er forbudt uden for tættere bebygget område.
• Hovedvej ophører (B 17).
• Busholdeplads (E 31,1-2) og Taxiholdeplads (E 31,3) viser, at standsning og parkering er forbudt for andre køretøjer, herunder motorcykler.
• Farlig rabat (A 35) advarer mod kørsel ud i rabatten. Årsagen kan angives på undertavle.
• Nødplads (E 34) viser en plads, der kan benyttes til nødstop.

Kørsel i mørke og i lygtetændingstiden i øvrigt

Du skal lære at udføre alle de manøvrer, du har lært indtil videre, under de vanskeligere orienteringsforhold, der opstår i mørke. Særligt skal du lære de manøvrer, hvor korrekt brug af lygterne indgår, det vil sige ved møde med andre, ved kørsel foran eller efter andre, samt når du overhaler.

For at undgå ulykker, når du kører i mørke eller tusmørke (og i lygtetændingstiden i øvrigt), skal du være opmærksom på:

• At du har betydeligt sværere ved at orientere dig i tusmørke og mørke og i øvrigt i tåge, dis, kraftig regn og sne også om dagen samt ved kørsel imod lavtstående sol.
• At du, hvis du kører med tonet visir, har endnu sværere ved at orientere dig.
• At det er sværere at bedømme hastighed og afstand korrekt på grund af manglende holdepunkter.
• At du risikerer at køre med for høj hastighed i forhold til sigtforholdene og belysningen, også i forhold til, hvor langt dit eget lys rækker.
• At du risikerer at blive helt eller delvist blændet af lyset fra modkørende.
• Uafmærkede eller utilstrækkeligt afmærkede forhindringer, for eksempel parkerede køretøjer, mørkklædte fodgængere og cyklister uden lys.
• At du har vanskeligere ved selv at blive set af andre på grund af motorcyklens begrænsede størrelse.
• At andre køretøjer kan køre med ukorrekt lygteføring, især i tusmørke eller i lygtetændingstiden om dagen.

Det skal du kunne, når du kører i mørke og i lygtetændingstiden i øvrigt:

• Udnytte kørebanestriber og reflekterende kant- og baggrundsafmærkning mest muligt for at orientere dig om vejens forløb.
• Være opmærksom på, at eventuelle kantpæle har orange refleks i højre vejside og hvid refleks i venstre vejside.
• Bedømme, at du kan standse motorcyklen inden for rækkevidden af det anvendte lys og inden for længden af den fri strækning forude.

Møde:

• Se efter modkørende eller tegn på, at modkørende nærmer sig (for eksempel ved lysskær eller lygter forude).
• Bedømme en passende afstand, hvor du blænder ned til nærlys i mørke.
• Orientere dig om modkørende køretøjers art og størrelse efter deres forlygters antal og placering.
• Modvirke blænding ved at undlade at se direkte i de modkørendes lys og i stedet se fremad langs højre vejkant efter mulige hindringer.

Kørsel foran eller efter andre:

• Bedømme afstand til dem, der kører foran dig (for eksempel efter afstanden mellem den forankørendes baglygter), og bedømme passende tidspunkt for, at du blænder ned til nærlys.
• Orientere dig om det forankørende køretøjs art og størrelse efter deres baglygters antal og placering samt refleksanordninger.
• Orientere dig om dem, der kører bag dig, og deres hensigt.

Overhaling:

• Orientere dig særlig omhyggeligt om, hvorvidt betingelserne for overhaling er til stede, på grund af dine nedsatte synsmuligheder.
• Kontrollere overhalingsstrækningen på helt mørke veje, ved at du blinker kortvarigt med fjernlyset, efter at du er trukket ud i overhalingsbanen.
• Se efter, hvornår du har passeret den, du overhaler, så du igen kan tænde fjernlyset hurtigst muligt (forudsat, at det ikke blænder modkørende).

Før du kører i mørke, skal du sikre dig, at motorcyklens lygter lyser, som de skal, og er korrekt indstillet som anført i afsnittet ”Lygter, reflekser og horn”.

Det skal du vide om brug af positionslys, nærlys og fjernlys:

Normalt brug af lyset:

• Du skal bruge nærlyset som det normale lys overalt på belyste veje og kun bruge positionslyset ved parkering eller standsning.
• Du skal bruge fjernlys på veje uden belysning, hvis din synslængde ikke er tilstrækkelig med nærlys ved den aktuelle hastighed, men dog kun, hvis du ikke blænder andre trafikanter.
• Du skal bruge eventuelle tågelygter, men kun i tåge og under kraftig nedbør – og kun, hvis det kan ske uden ulempe for andre.
• Du skal i øvrigt tilpasse din hastighed til de forringede orienteringsmuligheder i mørke, og så du kan standse motorcyklen inden for lysets rækkevidde.
• Du skal bruge lyssignal (blink med forlygten) i stedet for lydsignal til advarsel, medmindre faren er overhængende.
• Du skal bruge eventuel tågebaglygte, men kun, når det er meget tåge – og kun, hvis det kan ske uden ulempe for andre.

Møde:

• Du skal skifte til nærlys i passende afstand fra modkørende, cirka 200-300 meter før en bil eller motorcykel og cirka 100-150 meter før en cykel eller knallert, og umiddelbart forinden skal du tilpasse din hastighed til nærlysets rækkevidde.
• Du skal skifte til nærlys i passende afstand fra tog, der kører langs vejen, hvis der er risiko for, at lokoføreren blændes af dit fjernlys.
• Du skal sætte din hastighed ned ved møde med biler på smalle og helt mørke veje til højst 40 km/t., så du kan nå at se og reagere på mulige forhindringer i vejkanten i tide.
• Du skal standse, hvis en modkørendes lygter blænder dig så kraftigt, at du intet kan se.
• Du skal skifte til fjernlys (hvor det er lovligt), umiddelbart før du passerer den modkørende.

Kørsel foran eller efter andre:

• Du skal skifte til nærlys, når du indhenter et andet køretøj, hvis der er risiko for, at fjernlyset kan blænde den forankørende gennem dennes spejle, og dit nærlys i øvrigt giver tilstrækkeligt lys til fortsat sikker kørsel.
• Du skal holde større afstand til den forankørende end i dagslys, fordi mulighederne for at orientere dig foran den forankørende er ringe i mørke.
• Du skal holde fjernlyset tændt (hvor det er lovligt), hvis et køretøj, der kommer bagfra, er ved at overhale dig, for at hjælpe med bedst muligt lys.
• Du skal skifte til nærlys, så snart den, der overhaler dig, begynder at køre ind til højre igen efter overhalingen.

Overhaling:

• Du skal skifte til nærlys, når du indhenter et andet køretøj, hvis der er risiko for, at fjernlyset kan blænde den forankørende gennem dennes spejle, og dit nærlys i øvrigt giver tilstrækkeligt lys til fortsat sikker kørsel.
• Du skal skifte til fjernlys (hvor det er lovligt), umiddelbart før du passerer den forankørende, for at sikre dig bedst muligt lys under selve overhalingen.

Standsning:

• Du skal bruge nærlyset som det normale – aldrig positionslyset – når det er tåge, dis eller regn, eller hvis sigtbarheden på anden måde er dårlig. I stedet for nærlyset må du anvende tågeforlys.

Brug af lys i lygtetændingstiden om dagen:

• Du skal bruge nærlyset som det normale – aldrig positionslyset – når det er tåge, dis eller regn, eller hvis sigtbarheden på anden måde er dårlig. I stedet for nærlyset må du anvende tågeforlys.
• Du skal eventuelt bruge fjernlyset i særlig tæt tåge om dagen for at sikre dig, at du bliver set på længst mulig afstand.
• Du skal tænde nærlyset, hvis du kører med lavtstående sol i ryggen, af hensyn til de modkørende.

Generelt skal du vide, at en tohjulet motorcykel uden sidevogn, som holder parkeret i lygtetændingstiden langs vejens yderste kant, ikke behøver at have tændt positionslys. Lygtetændingstiden er fra solnedgang til solopgang, eller i øvrigt når brug af køretøjets lygter er påkrævet på grund af mørke, tåge, dis, regn eller lignende sigt- eller lysforhold, enten for at gøre motorcyklen synlig for andre trafikanter, eller for at du selv kan se tilstrækkeligt. Særligt kørelys opfylder ikke kravene til lygteføring ved kørsel i lygtetændingstiden.

Kørsel i tunnel

Du skal lære at køre i tunnel, hvor det er sværere at orientere sig og manøvrere på grund af tunnellers særlige udformning og trafikkens særlige karakter. Du skal også vide noget om færdselstavler, der har betydning, når du kører i en tunnel.

For at undgå ulykker, når du kører i en tunnel, skal du være opmærksom på:

• At manglende respekt for tunnellers højdebegrænsning kan betyde, at der sker påkørsel af selve tunnellen.
• At lysforholdene kan ændre sig, når du kører ind i en tunnel, så dit syn ikke får tid til at vænne sig til det. Det gælder ikke mindst, hvis du kører for hurtigt ind i en tunnel.
• At du kan komme til at overse et rødt blinksignal før tunnellen.
• At der kan være køretøjer, der er standset i tunnellen, fordi de for eksempel er gået i stykker eller løbet tør for brændstof.

Det skal du kunne, når du kører i en tunnel:

• Se efter afmærkning, der viser nødudgange, nødudstyr (brandslukkere), nødpladser og eventuelt skilt med den radiofrekvens, du kan lytte til for at få informationer om tunnellen.
• Se efter, om vognbanesignaler skifter.
• Være klar over, at der i mange tilfælde automatisk sættes et rødt kryds over højre vognbane, hvis alarmskab i tunnellen åbnes. Ved opkald til alarmcentralen bør du bruge nødtelefon frem for mobiltelefon.

• Tilpasse din hastighed, når du kører ind i en tunnel, så dit syn får tid til at vænne sig til de ændrede lysforhold.
• Stoppe for eventuelt rødt blinksignal.
• Sikre dig, at nærlyset og dermed baglyset på motorcyklen er tændt.
• Indstille din styrthjelms eventuelle solvisir, så du har det bedst mulige udsyn.
• Tænde for eventuel radio og lytte til trafikinformation.

• Holde en længere sikkerhedsafstand til dem, der kører foran, end normalt.
• Tænde havariblink, hvis du er nødt til at bremse, fordi trafikken i tunnellen stopper. Stands i god afstand til køretøjet foran dig, og stands derefter motoren.
• Standse motoren ved brand, forlade motorcyklen og søge mod nærmeste udgang eller redningsvej.
• Så vidt muligt standse ved en nødtelefon ved motorstop og andet havari.

Vigtige færdselstavler mv.:

• Tunnel (A 44). Længden af tunnellen kan vises på undertavle U2.
• Nødplads (E 34) viser en plads, der kan benyttes til nødstop. Kan suppleres med undertavlen Brandslukker og nødtelefon (UE 34).
• Rødt blinksignal (Z 72,1) viser, at du skal standse før stoplinje eller i betryggende afstand før signalet.
• Vognbanesignal (Y 17):
• Rødt kryds viser, at banen skal forlades straks.
• Gul blinkende pil viser, at du snarest skal skifte til den vognbane, pilen peger mod.
• Grøn pil viser, at vognbanen er åben for kørsel.
• Hvis der er rødt kryds over alle baner, er der forbud mod videre kørsel.

Kørsel ved letbane

Du skal lære at køre ved letbaner, fordi det er mere krævende både at orientere sig og køre ved den. Det skyldes letbanens særlige udformning og trafikken ved den. Du skal også vide noget om afmærkninger på vejen og færdselstavler, der har betydning, når du kører ved en letbane. Hvis der ikke er mulighed for, at du kan køre ved en letbane, skal du i stedet undervises i teorilokalet i, hvordan du praktisk gør, hvis du skal køre ved en.

For at undgå ulykker, når du kører ved en letbane, skal du være opmærksom på:

• At der sker ulykker ved letbanen, hvor trafikanter misforstår eller overser det røde lyssignal.
• At der sker ulykker med fodgængere, der overser letbanens tog ved krydsning af sporet.
• At der sker ulykker med trafikanter, der under deres kørsel overser letbanens tog.
• At der sker ulykker med trafikanter, der misforstår eller fejlfortolker de særlige trafikforhold omkring letbanen.
• At manglende opmærksomhed på lyssignaler og tavler kan betyde, at du overser din vigepligt, og der sker påkørsel af letbanen.
• At manglende opmærksomhed på letbanen under udførelse af andre trafikale manøvrer kan betyde påkørsler med letbanens tog.
• At letbanekøretøjers bremselængde er lang, og derfor er det vigtigt, at øvrige trafikanter er særlig opmærksomme på letbanekøretøjer.
• At der er risiko for, at du overser eventuelt rødt lyssignal ved letbanen.
• At der er risiko for, at andre trafikanter har deres opmærksomhed på letbanen og ikke på de øvrige trafikanter.
• At letbanekøretøjer kører efter forholdene, signalerne og trafikken. Det betyder, at et letbanekøretøj kører efter de hastighedsgrænser, der gælder i og uden for tættere bebygget område. Letbanekøretøjers hastighed må dog som udgangspunkt ikke overstige hastighedsgrænsen for busser (maks. 80 km/t.).
• At der er risiko for at overse letbanens fortsatte forløb, når du foretager en overhaling eller forbikørsel af et letbanekøretøj.

Det skal du kunne, når du kører ved en letbane:

• Tilpasse din hastighed, så du får tid til at vænne dig til de ændrede trafikforhold.

Vigtige kørebanestriber:

Symbol for letbanekøretøj (V 43). Symbolet ”LETBANEKØRETØJ” i en bane, der er afgrænset med ubrudt kantlinje (Q 46) eller dobbelt spærrelinje (Q 44), viser, at banen kun må benyttes af letbanekøretøjer

Vigtige færdselstavler mv.:

• Letbane (UB 11,3). Undertavlen viser, at der på den krydsende vej er anlagt en letbane, hvor færdsel med letbanekøretøjer i begge retninger er tilladt. Tavlen kan bruges sammen med Ubetinget vigepligt (B 11).
• Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil (X 19). Signalet har hvidt lys i alle tre lysåbninger. Lys i øverste, øverste og midterste samt midterste og nederste åbning har samme betydning som henholdsvis rødt, rødt og gult samt gult og grønt lys. Den hvide bjælke i nederste åbning kan vise skråt opad til højre eller skråt opad til venstre. Lys i nederste åbning har i så fald samme betydning som grønt pilsignal henholdsvis til højre eller til venstre, jf. Pilsignal (X 12). Bus- og letbanesignal gælder for busser i rutekørsel og for letbanekøretøjer samt for nulemissionsbiler.

Øverste lysåbning kan udelades, når signalerne opsættes sammen med Hovedsignal (X 11). Signalet kan være suppleret med cifre, der angiver tid til skift til grønt for rutebusser og for letbanekøretøjer samt for nulemissionsbiler. Der kan være særlige lokale afmærkninger, som du i så fald skal følge.